Trailers
17. maj 2022

Resten af livet

Instruktøren bag det overraskende hit Onkel er tilbage med en ny film, der med rørende historie om tab viser nuancerne i det sjældent skildrede Sønderjylland.

Af Nicki Bruun

Frelle Petersen skabte et overraskende hit med det stille, sønderjyske drama Onkel fra 2019.

Filmen solgte 45.000 billetter i danske biografer – flot for en film uden stjerner og med så lille et budget – og blev hædret med gode anmeldelser og festivalpriser i udlandet.

Nu er instruktøren klar med opfølgeren Resten af livet. Den fortæller en historie om andre skæbner, men er den anden film i en planlagt trilogi om livet i det sjældent skildrede Sønderjylland.

Filmens trailer udspiller sig både i håndboldhallen og til ringridning. Men mellem de arketypiske aktiviteter finder man en øjensynligt følelsesmæssigt nuanceret fortælling om en familie, der kæmper efter et ungt medlems pludselige død.

I afdæmpede scener følger filmen ægteparret Egon og Maren, som mister deres voksne søn. Sammen med datteren Line forsøger de at finde tilbage til en hverdag.

”Filmen handler om, hvordan livet med ét slag kan blive forandret for altid. Og om hvordan dette ikke kun påvirker det enkelte familiemedlem, men også selve familierelationen,” siger Frelle Petersen i en pressemeddelelse.

Instruktøren bruger mange af de samme skuespillere, som brød igennem i Onkel. For eksempel spiller stjerneskuddet Jette Søndergaard igen en hovedrolle.

Resten af livet får premiere den 7. juli som del af programmet i Biografklub Danmark, der oftest er garant for et stort billetsalg.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film