Trailers
05. aug. 2020

Ratched

En af filmhistoriens uforglemmelige personer vækkes til live i farverig og foruroligende Netflix-serie om sygeplejerskens møde med ondskaben.

Af Nicki Bruun

De fleste gyser nok, når de tænker på den ondskabsfulde oversygeplejerske Mildred Ratched fra Gøgereden.

Nu vender hun tilbage, men denne gang som hovedperson i en Netflix-serie, der bærer hendes navn.

Ratched starter i 1947, hvor Mildred ankommer til Californien for at søge arbejde på et førende psykiatrisk hospital. Der foregår foruroligende eksperimenter på patienterne, og efterhånden viser hun sin sande natur.

De første billeder fra serien var utroligt flotte og stemningsfulde. Nu er der kommet den første trailer, som giver los for vildskaben på hospitalet, der er fuld af farverige figurer.

Til tonerne af en bombastisk og ildevarslende udgave af klassikeren Big Spender bevæger Sarah Paulson (American Horror Story) sig i hovedrollen gennem et skiftevis billedskønt og psykedelisk skræmmende univers.

”Du burde gå i bad oftere. Dine fingernegle er beskidte,” siger Mildred Ratched til den unge tankpasser, som vil vide, hvorfor hun er kommet til Californien.

Humoren får lov til at skinne igennem i ny og næ – som når Mildred diskuterer med en af sine nye kolleger, hvad god fersken-etikette er.

Serien er skabt af Ryan Murphy og Ian Brennan, der sammen står bag Netflix-serier som Hollywood og The Politician. De lader til at fortsætte deres kitschede stil, hvor intet er for meget, og hvor der spilles fornøjeligt på alle tangenter.

Ratched får premiere den 18. september på Netflix.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film