Trailers
15. juli 2020

The Rain – sæson 3

Det endelige opgør i sidste sæson af den populære danske Netflix-serie om et postapokalyptisk Skandinavien står for døren.

Af Nicki Bruun

Den danske Netflix-serie The Rain har ifølge streamingtjenesten været en succes i hele verden, hvor de to første sæsoner er blevet set af imponerende 30 millioner mennesker.

Nu bliver historien om en gruppe overlevende i et postapokalyptisk Skandinavien afsluttet i den kommende tredje og sidste sæson.

I den nye trailer kan man se, at der er lagt op til et stort opgør mellem hovedpersonerne, de to søskende Simone og Rasmus.

Tankerne ledes hen på den stort anlagte HBO-serie Westworld, når de to bevæger sig rundt i en verden af kliniske laboratorier.

Simone (Alba August) håber stadig at kunne finde en kur mod det virus, der har taget livet af størstedelen af befolkningen eller gjort dem til zombier.

Imens samarbejder Rasmus (Lucas Lynggaard Tønnesen) med et stort firma om at inficere alle med en beta-version af virusset, som har givet ham særlige kræfter.

Traileren er fuld af svulstig musik og replikker med drama sat på spidsen, så man ikke er i tvivl om, at de sidste seks afsnit vil spille på alle tangenter.

Serien er produceret af danske Miso Film og skabt af trekløveret Christian Potalivo, Jannik Tai Mosholt og Esben Toft Jacobsen.

Sidste sæson af The Rain får premiere på Netflix den 6. august.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film