Trailers
09. juni 2017

The Putin Interviews

Midt i FBI-afhøringen om forholdet mellem USA og Rusland kommer Oliver Stone med en dokumentarserie om den russiske præsident.

Der er god timing, og så er der rigtigt god timing.

Oliver Stone har det sidste, for midt i afhøringen af den fyrede FBI-chef James Comey, hvor snakken går meget på forholdet mellem USA og Rusland, kommer instruktøren med en dokumentarserie om den russiske præsident Vladimir Putin.

The Putin Interviews består af fire afsnit, som er baseret på en række samtaler mellem Stone og Putin lavet over en periode på to år.

Ifølge traileren har Oliver Stone fået nærmest uhindret adgang til den russiske præsident, og instruktøren får da også lov til at stille kritiske spørgsmål om styrkeforholdet i en atomkrig, indblanding i det amerikanske valg og situationen på Krim-halvøen.

Åbenheden er overraskende, idet Putin i Vesten oftest beskrives som en despot. Og sort, russisk humor titter frem, da instruktøren spørger ind til verdens fremtid med Donald Trump i spidsen:

”Der er altid håb – indtil de er klar til at tage os til kirkegården og begrave os.”

Der er lagt adskillige klip fra serien op på YouTube, som man bør se efter ovenstående trailer. De byder på underholdende optrin, som når Putin fortæller om sin beundring for den tidligere præsidentkandidat John McCain, der ellers har været stærkt kritisk over for den russiske præsident.

Stone og Putin har tilsyneladende et nærmet venskabeligt forhold, og spørgsmålet er, hvor kritisk Stone går til værks. Det får amerikanerne svar på den 12. juni, hvor dokumentaren har premiere. Det er uvist, om serien kommer til Danmark.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film