Trailers
20. dec. 2022

Meter i sekundet

Danske stjerner er på slap line i filmatisering af morsom bestseller om kulturforskellene mellem land og by.

Af Nicki Bruun

”Tal aldrig om sex i det offentlige rum!”

Sådan lyder rådet fra tv-værten Anders Agger i filmatiseringen af Stine Pilgaards bestseller Meter i sekundet.

Ham møder man kort i traileren til filmen om et ungt ægtepar, der rejser fra København til Vestjylland og oplever lidt af en kulturforandring.

Der kæmpes blandt andet med at forstå de lokale skikke og ikke mindst at tage et kørekort.

I traileren ses også Sofie Torp i hovedrollen som Marie. Hun kæmper med at finde sig til rette på den jyske højskole, hvor hendes mand Rasmus har fået job.

Han spilles af Thomas Hwan, mens rollelisten også tæller folk som Lotte Andersen, Bodil Jørgensen og Christian Tafdrup.

Blandt de medvirkende er også Maria Rossing, som de seneste måneder har strålet i DR-serien Carmen Curlers. I Meter i sekundet spiller hun økolæreren Tone, der ser ud til at stå for meget af filmens skæve tone.

Hella Joof står bag kameraet som instruktør, mens manuskriptet er skrevet af Jenny Lund Madsen og Ida Maria Rydén. De har sammen lavet en film, der kommer lige op til vinterferien med forhåbninger om at lokke en masse danskere ind i biografvarmen.

Meter i sekundet får premiere i danske biografer den 2. februar.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film