Trailers
05. feb. 2015

Magic Mike XXL

Channing Tatum er tilbage som skarpskåret mandestripper i fortsættelsen til Steven Soderberghs Magic Mike.

Det kom nok bag på de fleste, da Steven Soderbergh i 2012 udgav Magic Mike, en film om sjov og alvor i mandestrippens verden. Endnu mere overraskende var det, at filmen blev en både kommerciel og kritisk succes, der var lige dele underholdende og vedkommende.

Derfor var en enkelt omgang i mandestripmanegen selvfølgelig ikke nok, hvorfor der i år kommer en fortsættelse med titlen Magic Mike XXL. Filmen byder igen på Channing Tatum i rollen som magiske Mike, hvis tonede krop og æggende bevægelser har gjort mangt en ungermø blød i knæene.

Til gengæld er Matthew McConaugheys karismatiske karakter Dallas øjensynligt ikke med denne gang, ligesom Soderbergh har ladet sig udskifte i instruktørstolen med Gregory Jacobs. Det betyder dog ikke at han slipper tøjlerne på efterfølgeren, da han foruden en producerkreditering er både fotograf og klipper på filmen.

Det er svært at forestille sig indblikket i mandestripverden leveret lige så overraskende og underholdende anden gang, men ud fra den velkomponerede trailer at dømme er der både et par grin og en masse hårdtpumpede mavebøffer i vente.

Dansk premiere 6. august 2015.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Trailers
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Robert Redford er død
Trailers
16. sep. 2025

Robert Redford er død