Trailers
14. juli 2016

La La Land

Instruktøren bag den Oscar-belønnede Whiplash er tilbage med endnu en jazzfilm, som på mange måder adskiller sig fra sin forgænger.

Siden Whiplash i 2014 strøg til tops på Sundance-festivalen, har filmen gået sin sejrsgang over hele verden.

Historien om det unge, ambitiøse jazz-talent og hans sadistisk strenge mentor ramte noget i tidsånden, og visionen om at klippe scenerne i øvelokalet, med de forcerede trommesoloer, som en actionfilm slog benene væk under publikum.

Nu er den 31-årige instruktør Damien Chazelle klar med sin opfølger, og det er endnu en jazzfilm. At dømme efter traileren til La La Land er den nye film dog ganske anderledes. Mens Whiplash er et piskesmæld til rundbordspædagogikken, virker La La Land lige så tilbagelænet og magisk, som titlen lyder.

Traileren er umådeligt stemningsfuld med dæmpet jazzbelysning, midnatsromantik og ikke mindst en syngende, fløjtende og klaverspillende Ryan Gosling. Den canadiske skuespiller indtager rollen som jazzpianisten Sebastian, der falder for Mia (Emma Stone), et lovende skuespiltalent i Hollywood. De kæmper for at bevare kærligheden i et miljø, der hylder enerne og de store ambitioner.

Der er en indlysende kemi mellem Ryan Gosling og Emma Stone, som tidligere har spillet over for hinanden i film som Crazy, Stupid, Love og Gangster Squad. I filmen medvirker også sangeren John Legend, ligesom der er gensyn med fænomenale J.K. Simmons, der med sin præstation som mentoren i Whiplash fortjent vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

La La Land får dansk biografpremiere den 23. februar næste år.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro