Trailers
03. apr. 2017

Kong Arthur: Legenden om sværdet

Den dynamiske duo, Jude Law og Guy Ritchie, slår igen pjalterne sammen og fortæller historien om kong Arthur i ny trailer for kommende film.

Der er lagt op til et rigtig godt år for skuespilleren Jude Law, som efter den succesfulde seriedebut i Paolo Sorrentinos The Young Pope igen er at finde på det store lærred.

Denne gang i rollen som den magtsyge Vortigern i historien om kong Arthur og sværdet i stenen. Med alskens forbudte midler forsøger Vortigern at holde den unge Arthur fra at hævne sin far og generobre tronen.

I filmens sidste trailer slynges vi ind midt i slagets gang, hvor optakten til det store opgør iklædes et næsten overnaturligt effekthysteri af fabeldyr og sværdkampe.

Konflikten bliver elegant serveret, og samtidig præsenteres historien om sværdet Excalibur som filmens egentlige omdrejningspunkt.

Rollen som Arthur spilles denne gang af Charlie Hunnam, bedst kendt fra den populære serie Sons Of Anarchy og snart synlig i Michael Noers internationale debut Papillon, der efter sigende får premiere senere i år.

Denne gang sidder Guy Ritchie i instruktørstolen. Han rygtes også at have en tredje film i serien om Sherlock Holmes på vej. Det frugtbare samarbejde mellem Guy Ritchie og Jude Law – der spiller Dr. Watson i filmserien – synes derfor at fortsætte et godt stykke ud i fremtiden.

Den britiske instruktør ønsker nemlig efter sigende at forlænge Kong Arthur-filmen til en serie af seks film. Udsigten til det definitive slag kan derfor vise sig at blive længere end først ventet.

I mellemtiden får Kong Arthur: Legenden om sværdet dansk premiere den 11. maj.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Trailers
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn