Trailers
10. aug. 2018

I krig & kærlighed

På 100-året for et historisk slag kommer storslået dansk krigsdrama om en soldat og hans familie under Første Verdenskrig.

Da en ung, dansk soldat vender hjem til sin kone og treårige søn, finder han ud af, at en tysk officer bejler til konen.

Esben (Sebastian Jessen) har kæmpet på den tyske side under Første Verdenskrig. Men efter hjemkomsten sender den tyske officer ham tilbage til krigen – mod Esbens ønske.

Selv om Danmark var neutral i krigen, blev mere end 30.000 sønderjyder indlemmet i den tyske hær, da området i sin tid var under tysk herredømme.

I krig & kærlighed kommer på 100-året for slaget ved Amiens i Frankrig. Her begyndte de allierede deres berømte og berygtede hundrededages offensiv mod Det Tyske Kejserrige, der til sidst bukkede under og indgik en våbenhvile.

Der er lagt op til noget så sjældent som et dansk krigs- og kærlighedsdrama. Og oven i købet den første danske spillefilm om Første Verdenskrig!

I traileren ser vi krigens rædsler og hjemmets trængsler. Esben leverer det ene øjeblik en heftig kæberasler til den tyske officer, og i det næste er han døden nær ved fronten. Musikken og billederne er storslåede.

Rollen som Esbens kone indtages af Rosalinde Mynster, mens den tyske officer spilles af Game of Thrones-stjernen Tom Wlaschiha. Desuden er både Thure Lindhardt, Ulrich Thomsen og Natalie Madueño at finde i den stjernespækkede besætning.

Filmen er instruktør Kasper Torstings spillefilmdebut. Han har også skrevet manuskriptet sammen med Ronnie Fridthjof, hvis selskab producerer filmen i et større, europæisk samarbejde.

I krig & kærlighed får premiere 15. november.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Trailers
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn