Trailers
09. aug. 2019

Honey Boy

Shia LaBeouf stråler som sin egen far i et rørende drama, der ifølge Ekkos udsendte var den bedste film på årets Sundance-festival.

Af Nicki Bruun

”Festivalens bedste film,” kaldte Ekkos udsendte på Sundance tidligere i år Honey Boy.

Det er et drama skrevet af Shia LaBeouf, der i vid udstrækning fortæller historien om sit eget liv som barneskuespiller med en alkoholisk far.

LaBeouf medvirker også i filmen, hvor han stjæler billedet. Ikke ved at spille ”sig selv”, men derimod i en rolle baseret på hans temperamentsfulde og dog sympatiske far.

Det starter eksplosivt i traileren, hvor Lucas Hedges som den unge vildbasse-skuespiller Otis først bliver sprængt i luften på et filmset og senere anholdt af politiet.

Dernæst ser vi en yngre udgave af Otis (Noah Jupe), der som tolvårig bliver pacet frem af sin taberfar. Det ligner omsorgsvigt, men man fornemmer også, at det bliver gjort med kærlighed, så sønnen ikke ender samme sted som sin far.

Det hele er præsenteret i varme, følsomme billeder, mens der på lydsiden er både tempofyldt hiphop og atmosfærisk pop.

Filmen er instrueret af israelske Alma Har’el, der tidligere har gjort sig mest i dokumentarer og kortfilm. Men med sin første spillefilm har hun skabt et lille mesterværk.

Honey Boy viser, hvordan psykiske overgreb går i arv fra én generation til den næste, og hvis der er nogen retfærdighed til i verden, kan jeg gense den i en dansk biograf inden alt for længe,” skrev Ekkos Niels Jakob Kyhl Jørgensen fra Sundance-festivalen.

Retfærdigheden lader dog øjensynligt vente på sig. Honey Boy får premiere i USA den 8. november, mens det endnu ikke vides, om filmen kommer i danske biografer.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Trailers
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Trailers
16. sep. 2025

Robert Redford er død

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn