Trailers
27. jan. 2026

Hjem

Marijana Jankovic’ debutspillefilm efter den mesterlige kortfilm Maja ligner et rørende drama om identitet og rodløshed – anført af et imponerende cast.

Af Frederik Hoff

Med hidsig violin i baggrunden sendes vi til et idyllisk Balkanlandskab, hvor en familie i 1991 må træffe et svært valg.

”Se dig om omkring. Alt er ved at falde fra hinanden her,” siger Onkel Laza (Zlatko Buric) til familiefaren, der vælger at tage til Danmark med sin kone og datter, Maja, mens hans to sønner må blive derhjemme.

I det nye hjemland er det for dyrt til at ringe hjem, og både far (Dejan Čukić) og mor (Nada Šargin) må gennemføre proformaægteskaber for at få statsborgerskab. De forsøger at forklare lille Maja, at ”det hele er en leg, mor og far er stadig sammen”.

Marijana Jankovic kendes bedst som skuespiller i serier som Den som dræber og vandt en skuespilpris ved Ekko Shortlist Awards i 2024 for Bjergets tårer. Men hun viste allerede i 2018 sine instruktørevner med kortfilmen Maja, der tager udgangspunkt i hendes egen oplevelse med at komme til Danmark som barn.

Maja blev den helt store vinder af Ekko Shortlist Awards, hvor juryen kaldte filmen et ”formfuldendte værk, der vil blive stående som en kortfilmklassiker”.

Kortfilmen udbygges nu i spillefilmen, hvor flere skuespillere går igen, heriblandt Jesper Christensen og Dejan Čukić, der efter sigende leverer en forrygende præstation. De får selskab af Claes Bang, Lene Maria Christensen og allestedsnærværende Trine Dyrholm.

Traileren, som næsten udelukkende foregår på serbisk, lægger op til en rørende film om identitet, rodløshed og tilflytterens blik på Danmark, som langt fra altid er rosenrødt.

”Danmark er ikke et eventyrland. Det er bare noget, I siger,” siger Tara Cubrilo i rollen som Maja.

Hjem har dansk premiere på festivalen OFFSpring 2. marts og i danske biografer 13. maj.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Bone Lake
Trailers
25. mar. 2026

Bone Lake

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film