Trailers
15. juni 2017

Flatliners

En gruppe medicinstuderende finder ud af, at leg med døden har konsekvenser i Niels Arden Oplevs amerikanske gyser.

Hvad sker der, når man dør? Ser man et hvidt lys, bliver man genfødt i en anden krop, eller er alt bare mørkt?

Den nye trailer til danske Niels Arden Oplevs sci-fi-thriller Flatliners giver et muligt svar.

En mørk aften i en underjordisk kælder lægger den unge medicinstuderende Courtney (Ellen Page) sig op på et futuristisk medicinbord og beder om at få stoppet sit hjerte i et minut.

Turen til og fra dødsriget har en fantastisk indvirkning på Courtney, der vender tilbage med oplevelsen af at have været omgivet af ren energi og med en omkodet hjerne, der gør hende i stand til at spille klaver.

Det fascinerer selvfølgelig de andre medicinstuderende, og snart konkurrerer de for at se, hvem der kan holde til at få sat hjertet i stå i længst tid.

Hvad der starter som en fest, får dog hurtigt konsekvenser, og snart viser det sig, at de medicinstuderende har åbnet en dør til deres fortid – som nu vender tilbage for at hjemsøge dem.

Filmen er en remake af Flatliners fra 1990 og byder på et gensyn med Kiefer Sutherland, som gentager sin rolle fra originalen. Yderligere spiller Nina Dobrev (The Vampire Diaries) og Diego Luna (Cassian Andor i Rogue One) med i filmen.

Niels Arden Oplev er bedst kendt for Drømmen og Mænd der hader kvinder, men han har de seneste år instrueret pilot-afsnittet af Mr. Robot og Steven King-serien Under the Dome i USA, så sci-fi-universet er ham ikke fremmed.

Flatliners får dansk biografpremiere den 28. september.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro