Trailers
18. feb. 2022

The First Lady

Susanne Biers stort anlagte serie om amerikanske førstedamer over flere årtier kører sig med bombastisk energi i stilling som en af årets mest imødesete.

Af Nicki Bruun

Med seriehits som engelske Natportieren og amerikanske The Undoing samt Netflix-succesen Bird Box går Susanne Bier fra den ene udenlandske succes til den næste.

Nu er den danske instruktør klar med endnu et internationalt projekt, der øjensynligt er hendes mest ambitiøse til dato: en stort anlagt tv-serie om forskellige tiders amerikanske førstedamer.

Normalt er det magtens mænd – præsidenterne – der er blevet skildret i film og serier. Men som titlen antyder er det i The First Lady kvinderne bag mændene, der er i fokus. Tilmed kvinder fra vidt forskellige årtier.

Og det er et forrygende trekløver at kvinder, Susanne Bier har fået til rådighed i seriens hovedroller. Det fremgår af traileren, som netop er blevet udsendt.

Viola Davis er fuld af krasbørstig energi som Michelle Obama, der ikke bare vil stille sig tilfreds med at være en galionsfigur. Michelle Pheiffer spiller Betty Ford, som må leve med at stå i skyggen af sin mand, der var præsident i 70’erne.

Og Gillian Anderson gestalter Eleanor Roosevelt, der må minde sin karismatiske mand – der var præsident fra 1933 til 1945 – om, at hun er hans kone, ikke en af hans kærester!

Også på herresiden er der store navne at finde. O-T Fagbenle spiller Barack Obama, Aaron Eckhard ses som Gerald Ford, og Kiefer Sutherland er Franklin D. Roosevelt.

Den bombastiske trailer fuld af musik, drama og store følelser kører serien i stilling som en af årets mest imødesete. Susanne Bier har instrueret alle ti afsnit, og serien er skabt af det relativt ubeskrevne blad Aaron Cooley.

The First Lady får premiere på streamingtjenesten Paramount+ den 18. april.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film