Trailers
10. sep. 2020

Dune

Instruktøren bag Blade Runner 2049 er tilbage med endnu en episk sci-fi-fortælling, der byder på smukke billeder og filmhistoriske referencer.

Af Nicki Bruun

Det ingen overdrivelse at kalde Denis Villeneuves filmatisering af klassikeren Dune for årets mest ambitiøse film.

Og at bedømme ud fra den storladne trailer har vi at gøre med ikke bare årets, men også en af filmhistoriens vildeste fortællinger om episk eventyr i rummet.

Stjerneskuddet Timotheé Chalamet spiller hovedrollen som Paul Atreidis, der forlader familiens planet Caladan for at hjælpe sin far med at herske over ørkenplaneten Arrakis.

På rollelisten er et væld af dygtige skuespillere som Oscar Isaac, Josh Brolin, Zendaya, Rebecca Ferguson, Jason Momoa, Dave Bautista, Stellan Skarsgård, Javier Bardem og Charlotte Rampling.

Man får ikke meget at vide om handlingen i traileren, som i stedet opbygger en sanselig stemning og byder på smukke billeder af alt fra hektiske slåskampe til et møde med enorme sandorme.

På lydsiden har komponisten Hans Zimmer arrangeret en ny udgave af Pink Floyds Eclipse, og det er en direkte henvisning til den chilenske kultinstruktør Alejandro Jodorowsky. Han arbejdede i 70’erne lang tid på at filmatisere bogen og havde faktisk engageret Pink Floyd til at lave musikken.

Filmen blev dog aldrig til noget, men nu skeler Villeneuve øjensynligt i hans retning.

Bogforlægget til Dune er skrevet af Frank Herbert, og selveste David Lynch forsøgte sig i 1984 med en filmatisering, som der er udbredt enighed om fejlede på spektakulær vis.

Denis Villeneuve selv stod senest bag en anden sci-fi-klassiker, nemlig Blade Runner 2049. Så der kan næppe være tvivl om, at den canadiske instruktør bag perler som Arrival og Sicario er den rigtige mand til opgaven.

Dune får premiere i danske biografer den 17. december.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film