Trailers
15. sep. 2021

Du som er i himlen

Den yngste Robert-vinder nogensinde spiller hovedrollen i internationalt kritikerrost drama baseret på dansk bogklassiker.

Af Nicki Bruun

”Tror du på Gud?”

Spørgsmålet om tro på et højere væsen fylder snart sagt det hele i traileren til den danske film Du som er i himlen.

Her ses det unge stortalent og Robert-vinder Flora Ofelia Hofmann Lindahl fra DR-serien Ulven kommer i hovedrollen som fjortenårige Lise.

Hun bor under barske forhold på en gård i 1800-tallet, hvor livet bliver sat på spidsen, da hendes mor går i fødsel. Noget er nemlig galt, og så står Lise pludselig til at blive kvinden i huset.

Filmen er baseret på Marie Bregendahls selvbiografiske gennembrudsroman En dødsnat fra 1912. I traileren ser vi Thure Lindhardt som far, der helst ikke vil sende sin datter i skole, fordi det i hans verden er spild af tid med uddannelse.

Alligevel prøver Lise at holde liv i håbet, når hun danser blandt de andre børn i den sprudlende trailer.

Instruktør Tea Lindeburg har en fortid som filmanmelder på DR2, men hun blev for alvor kendt for sit arbejde bag kameraet som serieskaber af Netflix-hittet Equinox.

Hendes debutspillefilm får i disse dage verdenspremiere på nogle af verdens førende festivaler. Den er netop blevet vist i Toronto til flotte anmeldelser, og snart kan filmen opleves på festivalen San Sebastián, hvor den er i hovedkonkurrencen.

Du som er i himlen får premiere i danske biografer den 6. januar.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film