Trailers
20. dec. 2025

Disclosure Day

Steven Spielbergs ufo-film ligner et storslået angreb på den menneskelige fatteevne og kan gå hen og blive hans mest interessante i mange år.

Af Frederik Hoff

En amerikansk vejrvært med tandpastasmilet på plads skal til at informere tv-seerne om dagens vejr. Men hun når ikke længere end sin første replik, før ordene forvandler sig til hule klik, der lyder som en slags ASMR fra helvede.

Seerne ser lamslåede med, mens kvinden tilsyneladende får en rystende vækkelse på direkte tv. Hvad er det, hun oplever?

”Sandheden tilhører syv millioner mennesker,” siger en idealistisk mand i Josh O’Connors skikkelse. Han vil give full disclosure – hele sandheden om liv i universet – til Jordens befolkning. Og det er det, vejrværten – spillet af Emily Blunt – udsættes for.

Traileren til Disclosure Day lægger op til et storslået, myrekrybsfremkaldende angreb på den menneskelige fatteevne.

Instruktøren er Steven Spielberg, som før har taget menneskehedens møde med fremmed intelligens under kærlig behandling. Med stor alvor i Nærkontakt af tredje grad, med barnlig fascination i E.T og med action for øje i War of the Worlds.

Spielberg står også bag historien til ufo-filmen Disclosure Day, men manuskriptet er skrevet af David Koepp, som også har skrevet Spielberg-klassikeren Jurassic Park fra 1993.

”Hvorfor skulle Gud lave så stort et univers kun til os?” spørger en nonne i traileren. Den viser intelligente dyr, et fængslende billede af ufo-aftryk på en mark og adskillige nærbilleder af pupiller, der ændrer sig på unaturlig vis.

Med tidens store stjerneskud Josh O’Connor (Wake Up Dead Man) i en af hovedrollerne kan det gå hen at blive Steven Spielbergs mest interessante film i mange år.

Men vi må væbne os med tålmodighed. Disclosure Day får først dansk premiere den 11. juni 2026.

Trailers
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Melania
Trailers
31. jan. 2026

Melania

Skibet – fem måneder for evigt
Trailers
30. jan. 2026

Skibet – fem måneder for evigt

Heated Rivalry
Trailers
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Trailers
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Trailers
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Pejlevognen kommer!
Trailers
05. jan. 2006

Pejlevognen kommer!