Trailers
25. nov. 2020

Den blå orkidé

Ekko Shortlist-instruktøren Carl Marotts spillefilmdebut skaber et dragende voyeuristisk univers og vises på årets talentudgave af Cph Pix.

Af Nicki Bruun

Carl Marott blev i 2014 nomineret til en såkaldt Baby-Oscar – skole-udgaven af verdens mest hæderkronede prisuddeling – for Oasen, som var instruktørens afgangsfilm på Den Danske Filmskole.

Efterfølgende kom filmen på Ekko Shortlist, og Danica Curcic blev nomineret for bedste kvindelige skuespiller ved Ekko Shortlist Awards 2015 for sin rolle i filmen om et trekantsdrama.

Siden har der været ret stille omkring instruktøren. Men Marott har arbejdet på sin debutspillefilm Den blå orkidé, der fik verdenspremiere og vandt en pris på Austin Film Festival i oktober.

Nu er der kommet en trailer til filmen, som skaber et dragende univers fuld af voyeurisme og ubehagelig stemning.

Fotografen Casper bliver trukket ind i en mørk og gådefuld underverden, da han hyres til at filme en afklædt kvinde i en dunkel lejlighed.

Den blå orkidé ligner en psykologisk thriller, der med grumsede billeder, skift i formater og et urovækkende lyddesign fremmaner en dirrende atmosfære. Filmen er lavet uafhængigt med et budget på blot 80.000 kroner.

I hovedrollen ses Joachim Fjelstrup, der er kendt for flere kortfilm på Ekko Shortlist og roller i film som Steppeulven og Kød & blod.

På rollelisten er også navne som Al Agami, Julie Grundtvig Wester, Ken Vedsegaard og Shelly Levy. Sidstnævnte blev i 2018 nomineret ved Ekko Shortlist Awards for sin rolle i Raniya.

Den blå orkidé får premiere herhjemme på den nedbarberede udgave af Cph Pix, hvor otte film af talentfulde debutanter bliver vist i december.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film