Trailers
12. juni 2020

Breeder

Der er skrig, pulserende musik og kvinder som mishandlede forsøgsdyr i dansk gyser af manden bag manuskriptet til Pusher.

Af Nicki Bruun

En højgravid Sara Hjort Ditlevsen er lige nu aktuel i den afklædte musikvideo til rapperen Nikolines sang Gourmet, der netop er kommet på Ekko Shortlist.

Men skuespilleren – der fik sit store gennembrud og en Bodil-pris for hovedrollen i Undskyld jeg forstyrrer fra 2012 – kan også opleves i traileren for den kommende danske gyser Breeder.

Her spiller hun Mia, der er gift med Thomas. Han har investeret i et hemmeligt forskningsprojekt, der viser sig særdeles dystert. Under ledelse af helseguruen Isabel Ruben (Signe Egholm Olsen) bliver unge kvinder kidnappet og brugt som forsøgsdyr.

Det får nakkehårene til at rejse sig, når Mia i traileren bryder ind på forskningsanlægget og på egen krop opdager, at kvinderne bliver brandemærket og mishandlet. Og det bliver ikke mere afslappet af en lydside, der byder på skrig og pulserende musik.

Jens Dahl spillefilmdebuterede i 2017 med krimidramaet 3 ting, men han slog sit navn fast tyve år før, da han skrev manuskriptet til Pusher sammen med Nicolas Winding Refn.

Imellem de to instruerede han kortfilmen 2 piger 1 kage, hvor Sara Hjort Ditlevsen også har hovedrollen som en kvinde, der hævner sig på en svigagtig veninde med en ulækker kage.

Denne gang arbejder Jens Dahl med et manuskript fra Sissel Dalsgaard Thomsen, der tidligere har gjort opmærksom på sig selv med blandt andet Tor Fruergaards animationsfilm Venus og Vokseværk.

Det vides endnu ikke, hvornår Breeder kan opleves i danske biografer.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film