Trailers
16. juni 2023

Bornholm uden danskere

Satiregruppen Gigis forvandler Østersøens perle til et arabisk ferieparadis i animationsfilmen Shabholm, der nok skal skabe politisk bølgegang.

Af Nicki Bruun

I disse dage afholdes Folkemødet på Bornholm, så Østersøens perle er endnu en gang vært for endeløse politiske debatter.

Men snart bliver øen genstand for en noget anderledes politisk behandling i animationsfilmen Shabholm.

”Det minder om den der film Titanic, bare med perkere,” siger en af de seks venner i den netop udgivne trailer.

Han henviser til den store båd, som er ved at sejle danskere af anden etnisk herkomst til Bornholm. Øen er nemlig blevet købt af en rigmand, som har omdøbt den Shabholm og gjort det ulovligt for hvide danskere at bo der.

Men måske er det hele i virkeligheden en ondsindet plan for at få samlet alle med udenlandske rødder på ét sted.

Skurken hedder Pia Støjmund, og man behøver nok ikke have en ph.d. i statskundskab for at regne ud, hvilke to virkelige politikere hun er inspireret af.

Satiregruppen Gigis debuterede i filmens verden med den veloplagte komedie Blokhavn, der humoristisk udfordrer fordomme i et groft animeret univers.

Missionen lader til at være den samme i den nye omgang, hvor der dog øjensynligt er skruet op for både ambitioner og budget.

Mens den naivistiske charme fra forgængeren er bibeholdt, er den animerede skildring af Bornholm som et arabisk ferieparadis imponerende flot realiseret.

Traileren byder blandt andet på en reference til DR’s legendariske Mujaffa-spil, hvor man kører bil som død og helvede, mens der også alluderes til politidrab på sorte i USA med omvendt fortegn. Det ligner en særdeles underholdende stikpille til snæversyn.

Shabholm er produceret af Hyæne Film og får premiere i danske biografer den 31. august.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film