Trailers
19. dec. 2016

Blade Runner 2049

Ryan Gosling er den nye sherif i ørkenbyen, men den gamle har ikke smidt pistolen endnu.

”Jeg har haft dit job engang. Jeg var god til det.”

Sådan siger Rick Deckard i skikkelse af Harrison Ford, mens han peger sin pistol mod Ryan Goslings yngre udgave af sig selv.

”Det var mere simple tider dengang,” svarer Goslings karakter, politimanden K, stoisk og upåvirket, og dermed er vi direkte tilbage i universet, som Ridley Scott indfangede så perfekt i Blade Runner fra 1982.

Denis Villeneuve, der senest har iscenesat en storslået rumfortælling på Jorden med Arrival, fortsætter øjensynligt stilen i Blade Runner 2049, hvis trailer byder på både en osende, neonbelyst storby og et endeløst ørkenlandskab.

Mens fortsættelsen kommer til næste år – 35 år efter premieren på originalen – er der i filmens univers gået 30 år siden sidst.

Ryan Goslings politimand opdager en længe gemt hemmelighed, som kan risikere at ødelægge resterne af det i forvejen decimerede samfund. Opdagelsen fører ham ud i en jagt på den tidligere blade runner Rick Deckard, som har været forsvundet i 30 år.

Filmens musik er komponeret af islandske Jóhann Jóhannsson. Han blev for nylig diskvalificeret til at kunne vinde en Oscar for Arrival, men skrev i den forbindelse til Ekko, at han koncentrerer sig om arbejdet på Blade Runner 2049.

Filmen får dansk premiere den 5. oktober 2017.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film