Trailers
05. maj 2021

Benedetta

Kultinstruktøren Paul Verhoeven dykker ned i guddommelig lidenskab med et lesbisk nonnedrama, der får verdenspremiere på Cannes-festivalen.

Af Nicki Bruun

Lesbisk nonnedrama lyder mere som noget, man finder på kabel-tv en sen nattetime, end som en af årets mest ventede film.

Men det sidste er netop, hvad Paul Verhoevens Benedetta er.

Den hollandske instruktør rejste i 1980’erne til Hollywood, hvor han lavede drabelige og forførende film som RoboCop, Basic Instinct og Showgirls.

Siden gik karrieren lidt i stå. Men i 2016 fik han et comeback på Cannes-festivalen med den franske film Elle, hvor Isabelle Huppert i en herligt vild præstation spiller en kvinde, der forsøger at finde sin voldtægtsmand.

Samme vildskab er ud fra traileren at bedømme at finde i Benedetta, hvor titelpersonen er en nonne, der i 1700-tallets Italien har religiøse og erotiske drømmesyn.

”Jeg er Jesu brud, er jeg ikke?” siger voksne Benedetta, der siden barndommen har været i stand til at udføre mirakler.

Da nonnen Bartolomea ankommer til klosteret, bliver de to kvinder viklet ind i en lidenskabelig romance, som enten er guddommelig eller blasfemisk.

Filmen er ifølge traileren baseret på en sand historie. Den bygger på en bog skrevet af historikeren Judith C. Brown, og Verhoeven har sammen med sin Elle-manuskriptforfatter David Birke filmatiseret begivenhederne.

Benedetta får verdenspremiere på Cannes-festivalen og kommer i franske biografer allerede den 9. juli. Det vides ikke, hvornår den kan ses i Danmark.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film