Trailers
24. maj 2016

Beauty and the Beast

Den stemningsfulde trailer lover godt for Disneys live action-version af det elskede eventyr.

I 1992 så vi den hidtil flotteste version af det dramatiske eventyr Skønheden og udyret.

Her fik Disneys bandebrydende tegnefilm, musik, animationer og stemmeskuespil den allerede fantastiske historie til at gå op i en højere enhed.

I dag kan vi nu se første glimt af den nye generations version af eventyret, som denne gang er en live action-udgave af fortællingen om den smukke pige og den monstrøse prins.

Traileren er sparsom på karakterer, men giver en mageløs rundtur i det magiske slot, som med timelapse-effekt forfalder for øjnene af os til tonerne af det kendte og gåsehudsfremkaldende tema fra tegnefilmsversionen.

En dør bliver åbnet og ind kommer Belle, som spilles af Emma Watson. I baggrunden hvisker Ian McKellen og Ewan McGregor i rollerne som den festglade lysestage Lumiere og det pessimistiske ur Clocksworth.

Det er stemningsfyldt, og det kunne tyde på, at filmens instruktør, Oscar-vinderen Bill Condon, kan gøre Jon Favreau kunsten efter og genfortælle en Disney-klassikker på ny og forfriskende vis, som det blev gjort med dette års flotte udgave af Junglebogen.

Bill Condon er kendt for at have instrueret Dreamgirls og har skrevet manuskriptet til Chicago, så han har rigeligt erfaring i at flette musik og billeder sammen til farverige fortællinger. 

Beauty and the Beast får dansk premiere 16. marts 2017.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film