Trailers
06. juni 2017

Baby Driver

Edgar Wright er tilbage i førersædet med en højspændt kup-thriller, hvor en stjernespækket rollebesætning giver den gas.

Den nyeste trailer til Baby Driver, der har fået titlen TeKillYah, er en hæsblæsende omgang, hvor vanvittigt koreograferede bilscener flettes sammen med imponerende skuddueller – og det hele er akkompagneret af de funky toner fra The Champs’ 1958-klassiker Tequila.

Det er højspændt og slet og ret sejt, når titlens hovedperson i en af trailerens mange biljagter foretager en skarp håndbremsevending og med nød og næppe undviger flere modkørende politibiler.

Ansel Elgort, som vi har set i ungdomsdramaet En flænge i himlen, indtager rollen som den unge chauffør Baby. Med sorte solbriller for øjnene, ”tequila” i ørerne og et fast greb om gearstangen er det ham, der fragter en gruppe hårdkogt udseende bankrøvere fra destination til destination.

I traileren planlægger forbrydergruppen at foretage et bankrøveri så storslået, at det, som forbrydergruppens bagmand Kevin Spacey udtrykker det, vil blive det store samtaleemne over caffe latten på caféerne.

Og så er der ellers biljagt og skudkampe for alle pengene. Filmen er instrueret af engelske Edgar Wright, der har skabt morsomme genrefornyelser som Shaun of the Dead og Scott Pilgrim vs. the World.

Baby Driver har dansk biografpremiere den 29. juni.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film