Trailers
11. jan. 2024

Amy Winehouse genopstår i biopic

Ny film om det elskede ikon fra instruktøren af Nowhere Boy får skuespiltalentet Marisa Abela til at ligne den britiske diva på en prik.

Af Frederik Hoff

Det er store sko, man skal udfylde, når man kaster sig ud i at lave en film om Amy Winehouse.

Dokumentaren Amy om sangikonet, som døde alt for ung, er en af de mest hyldede portrætdokumentarer nogensinde og fik seks stjerner af Ekkos chefredaktør, da den udkom i 2015.

Nu er den første trailer kommet til Back to Black, en biopic instrueret af Sam Taylor-Johnson. Instruktøren har tidligere haft succes med John Lennon-filmen Nowhere Boy såvel som Fifty Shades og Grey.

Rollen som kvinden med den unikke stemme spilles af Marisa Abela, der med masser af tatoveringer og den ikoniske 60’erfrisure både ligner og lyder som Amy.

”You gotta remember, I’m no Spice Girl,” siger hun med Amys velkendte accent i traileren, der viser glimt af hendes baggrund som rå tøs i Nordlondons underklasse.

Marisa Abela kendes bedst fra finansserien Industry og lyder særligt meget som den virkelige Amy, når hun synger. Ikke mindst fordi skuespilleren tilsyneladende lipsyncer til optagelser af sangeren frem for at kaste sig ud i den svære sangimitation.

Amy Winehouses eksmand Blake Fielder-Civil, som introducerede konen til heroin, spilles af Jack O’Connell, som før har ageret narkoglad brite i ungdomsserien Skins.

Amy Winehouse var selv narkoman og led af bulimi. Hun døde af alkoholforgiftning som 27-årig i 2011 efter at have skabt to af 00’ernes vigtigste musikalbums.

Back to Black får premiere i danske biografer 11. april.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film