26. juni 2015
Vejen ud af dansk films morads

Vejen ud af dansk films morads

Seks forslag, som atter kan bringe dansk film på ret køl.
Af Kim Pedersen

Her er seks konstruktive forslag til løsningen af alle dansk films problemer. Det kommer til at gøre ondt, men hvis dansk film skal overleve, skal der kradses midler ind.

1. Stop pirateri

Hele forudsætningen for, at der overhovedet er en dansk filmindustri om ti år, der kan levere en ordentlig diversitet, kvalitet og volumen, er at få bugt med pirateriet. Samtidig er et effektivt stop for pirateri også forudsætningen for alle de nedenstående forslag. Det vil nemlig bane vejen for, at prissætningen på internettet ikke er dikteret af piratsidernes gratistilbud. Dermed kan producenterne også forlange en højere pris for deres film, som rent faktisk afspejler produktionsomkostningerne.

2. Etabler en købeperiode

Enhver afkortning af biografernes eksklusivitetsperiode vil være som at operere på det raske ben for at helbrede det syge. Der bør i stedet etableres en eksklusiv købeperiode (EST: electronic sell-through) på mindst halvanden måned – naturligvis efter at filmen er blevet vist i biografen og før den elektroniske udlejning (i filmbranchen taler man om ”vinduer”, som refererer til den tid, de enkelte platforme har filmene eksklusivt). Til gengæld skal der lægges lang tidsmæssig afstand til abonnementstjenesterne. Først når en films øvrige kommercielle muligheder er helt og aldeles udtømt, inklusive tv-visningen, bør filmene udsendes på abonnementstjenesterne.

3. Styrk danske digitale platforme

Sørg for, at så mange danske film som overhovedet muligt – under hensyntagen til biografvinduet – er tilgængelige for forbrugerne på danske platforme. Og det skal være danske platforme, som vel at mærke tager dansk film alvorligt, hvilket ingen af dem pt. gør.

4. Gør små film større

Der skal gøres en ekstraordinær indsats for de små, danske film, herunder dem, der er instrueret af debutanter. De bør brandes som noget helt specielt, for eksempel gennem fællesskaber a la Biografklub Danmark. Jo større en film bliver i biograferne, desto større bliver den på alle de efterfølgende platforme.

5. Udnyt biograferne til bristepunktet

Danske filmproducenter og -instruktører skal gøre sig endnu større anstrengelser for at imponere biografpublikummet og udnytte de talrige teknologier, biograferne tilbyder. I det mindste skal det store lærred udnyttes til sidste centimeter. Præsenter film af et visuelt format, som på biografens lærred giver en oplevelse, publikum ikke kan få på tv’s lille skærm.

6. Afsæt flere statslige støttemidler

Politikerne bør afsætte flere støttemidler til dansk film. Dansk film er ved at blive kvalt i sin egen kunstneriske succes, hvor de nuværende støttemidler simpelthen ikke er tilstrækkelige til både at få gang i de nye talenter og holde de etablerede kørende i Danmark.

… og husk at fejre dansk film

Dansk film udgjorde 38 % af tilskuerantallet i danske biografer de første fem måneder af 2015. Det er ganske enkelt enestående. Alle dele af branchen – manus, instruktion, skuespillere, produktion, distribution og biografer – burde hylde dansk film.

Danskerne vil gerne dansk film, og de vil gerne se dem i biograferne, som giver filmbranchen de største indtægter pr. gæst. De eneste, der ikke bidrager med noget af betydning, er de digitale platforme. Og det til trods for, at de både tjener på filmene og internetforbindelserne.

Relevante artikler

13. juni 2015
Er biograferne døende?

Er biograferne døende?

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere