Ti kritiske spørgsmål om Netflix
Her er ti kritiske spørgsmål om Netflix, som den såkaldte uafhængige analytiker, Claus Bülow Christensen, burde stille sig selv og forsøge at få besvaret i stedet for sin blinde begejstring for streamingtjenesten.
1. Netflix opererer inden for de danske grænser og viser statsstøttet dansk indhold. Ville det være for meget forlangt, om tjenesten indordnede sig danske forhold, som blandt andet betyder fuld gennemsigtighed og angivelse af seertal, samt at rettighedsbetaling til kunsterne følger de gængse danske aftaler?
2. Er der ikke en betydelig fare i, at et amerikansk selskab sætter sig på en så dominerende rolle i den danske home entertainment-sektor? Og kan den danske egenart ikke lide skibbrud, når Netflix’ danske indhold skal have globalt sigte med The Rain som skrækindjagende eksempel?
4. Der tales om, at Netflix giver filmskaberne mere kunstnerisk frihed. Men hvordan kan der tales om mere kunstnerisk frihed, når Netflix egenhændigt selv bestemmer, hvilket indhold de vil investere i, og når filmskaberne imødekommer Netflix’ ønsker for at komme i betragtning? Det er jo ikke sådan, at Netflix giver en filmskaber carte blanche til at lave, hvad han/hun lyster. Netflix’ engagement hviler jo på enten en helt færdig film eller et manuskript. På den måde kan de jo frasortere alt det, tjenesten ikke bryder sig om. Hvor meget kunstnerisk frihed er der i det?
4. I årevis har Netflix skreget, at deres abonnenter altid kom først. På flere film tilkender tjenesten nu biograferne op til tre ugers eksklusivitet. Hvilke konsekvenser har det for kundetilfredsheden på Netflix? Flere Netflix-iagttagere har allerede angivet, at det er en farlig vej at gå.
5. I hvor stort omfang vil Netflix i fremtiden være tvunget til at omfavne filmbranchens konventionelle forretningsmodel, som de allerede er begyndt på?
6. Hvor stor en difference er der mellem Netflix’ indtægter og produktionsudgiften til alt det indhold, som tjenesten tilbyder deres kunder? Hvis der ingen difference er – eller en positiv difference – har tjenesten en sund forretningsmodel. Hvis der er en negativ difference, har tjenesten en dårlig forretningsmodel.
7. Hvordan vil det påvirke Netflix, at både Warner og Disney/Fox vil oprette deres egne streamingtjenester og dermed gøre det højt brandede indhold fra de tre studier utilgængeligt for Netflix?
8. På et tidspunkt vil Netflix nå mæthedsgrænsen, hvis ikke andre streamingtjenester forinden sætter en stopper for Netflix’ fremmarch. Hvordan vil det påvirke kursen på Netflix-aktien, når Netflix oplever stagnerende abonnementstal? Hvor dyb en dal vil aktien falde i?
9. Temmelig længe har Netflix brugt flere penge, end de har tjent og har dermed gældsat sig betydeligt. Netflix brænder penge af i et stadig mere hidsigt tempo. Hvornår vil tjenesten begynde at adressere den tungere og tungere gældsbyrde? Har tjenesten ikke valget mellem at sætte prisen for abonnementet op eller sætte indholdsproduktionen ned?
10. Er det ikke halsløs gerning at foretage nogen form for rationel vurdering af Netflix? Vi taler om et selskab, som er helt og aldeles hermetisk tillukket. Analytikerne kan alene støtte sig til oplysninger, som firmaet selv lader tilgå offentligheden. På den måde kan alt snavset fejes ind under gulvtæppet. I hvor høj grad kan man stole på Netflix, når de det ene øjeblik siger ét til aktionærerne, og det næste gør det stik modsatte?
Det er de essentielle spørgsmål, enhver uafhængig analytiker ville forholde sig til. Claus Bülow Christensen har op til flere gange haft muligheden for at stille Netflix disse spørgsmål. Det gjorde han dog ikke. Hvornår sker det?
