08. aug. 2017
Succeskriterier for danske filminstruktører
Foto | Uoplyst

Succeskriterier for danske filminstruktører

Danske filminstruktører helmer ikke, før deres film er en succes.
Af Kim Pedersen

– Okay, jeg har lavet en fantastisk film. Anmelderne vil elske den. Det er det vigtigste.

– Okay, anmelderne slagtede den. Men publikum kommer helt sikkert. Det er også det vigtigste.

– Okay, filmen floppede i biograferne. Ingen biografgængere gider se filmen. Men mon ikke folk i stedet foretrækker at se filmen på vod i hjemmebiografen. Det er også det vigtigste.

– Okay, jeg kan ikke få oplyst, hvor mange der ser den i hjemmebiografen, men forfatteren, hvis bog filmen er baseret på, kan forhåbentlig lide filmen. Det er også det vigtigste.

– Okay, forfatteren kunne heller ikke lide filmen, men jeg er sikker på, at skuespillerne er glade. Det er også det vigtigste.

– Okay, skuespillerne er tavse som graven, men jeg er sikker på, at min mor vil være begejstret. Det er også det vigtigste. Herregud, det er jo hendes skyld, at jeg blev filminstruktør.

– Okay, min mor vendte også tommelfingeren nedad, men jeg er sikker på, at mine Facebook-venner vil kunne lide filmen. Det er også det vigtigste.

– Okay, mine Facebook-venner kunne lide filmen, men jeg har dog fundet ud af, at de slet ikke har set den. Nå, men filmen bliver sikkert udtaget til nogle betydningsfulde filmfestivaler i for eksempel Beograd og på Island. Det er også det vigtigste.

Okay, filmen blev kun udtaget til en filmfestival i Klovborg, men jeg har lavet en fantastisk film, synes jeg selv. Det er også det vigtigste.

Okay, jeg har bare været forud for min tid. Det er det vigtigste.

Filmen vil helt sikkert blive set af mindst 150.000 seere, når den bliver vist på tv.

Filmen er en enorm succes.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere