03. juni 2013
Sommerens mest imødesete film – 2. del
Cate Blanchett og Peter Sarsgaard kigger hinanden rigtig dybt i øjnene i Woody Allens Blue Jasmine. Foto | Perdido Productions

Sommerens mest imødesete film – 2. del

Biografrepertoiret denne sommer byder på meget andet end blot amerikanske blockbusters.
Af Kim Pedersen

Er man ikke til amerikanske blockbusters hen over sommeren, er der ingen årsag til at gå i panik af den grund. De danske biografer præsenterer en lang række højprofilerede kvalitetsfilm, som modstykke til de amerikanske tentpoles.

Nedenstående er ti oplagte bud på sommerens film for den kvalitetsbeviste biografgænger.

I tredje og sidste del af denne gennemgang af sommerens mest imødesete film, fokuseres der på dansk film.

No

Det chilenske bud på en Oscar i Bedste fremmedsproget film-kategorien. En skarp og humoristisk thriller baseret på den virkelige historie om 80′ernes chilenske “Mad Men” og deres geniale TV-kampagne mod den chilenske diktator Augusto Pinochet. Bag kameraet står Pablo Larraín og foran finder vil blandt andet Gael García Bernal, Alfredo Castro og Antonia Zegers. Præmieret ved filmfestivalerne i Cannes og Sao Pãulo. (Premiere: 13/6)

Reality

Fra Italien kommer Matteo Garrones film om en sympatisk småsvinder, der en dag opfordres til at deltage i Big Brother. Gennem hans deltagelse i reality-programmet, begynder hans opfattelse af virkeligheden at ændre sig. Aniello Arena, Paolo Minaccioni og Loredana Simioli har påtaget sig de væsentligste roller. Vinder af juryens Grand Prix ved filmfestivalen i Cannes 2012. (Premiere: 13/6)

De elskende passagerer (Los amantes pasajeros)

Fra Spanien kommer Pedro Almodóvars nye komedie med hans to darlings: Penélope Cruz og Antonio Banderas. Cruz har medvirket i fem af instruktørens film og Banderas syv. Dog første gang de står overfor hinanden. Filmen handler kort og godt om sex og død, da en teknisk fejl truer livet for passagerne om bord på et fly. (Premiere: 27/6)

Stumper og stykker (Broken)

Fra England kommer Rufus Norris’ drama om en ung pige i London, hvis liv ændres efter at have været vidne til et voldeligt overfald. På rollelisten finder vi Cillian Murphy, Tim Roth og Eloise Laurence. Filmen er baseret på en bog af Daniel Clay og har vundet ikke færre end 4 priser ved forskellige internationale prisuddelinger. (Premiere: 11/7)

The Bling Ring

Fra indepentent USA kommer Sofia Coppolas allerede stærkt omtalte krimikomedie om en gruppe teenagere, der har specialiseret sig i at røve berømtheders hjem. Emma Watson, Leslie Mann og Taissa Farmiga muntrer sig foran kameraet. Filmen er inspireret af virkelige begivenheder. (Premiere: 11/7)

Paradis: tro (Paradies: Glaube)

Fra Østrig kommer anden del af Ulrich Seidls Paradis-trilogi, hvor handlingen kredser om en fanatisk katolsk kvinde, der bliver genforenet med sin muslimske mand. Maria Hofstätter spiller den katolske kvinde, Nabil Saleh, hendes muslimske mand. Filmen vandt juryens specielle pris ved filmfestivalen i Venedig. (Premiere: 11/7)

3096 dage (3096 Tage)

Fra Tyskland kommer Sherry Hormanns film om Natascha Kampusch og hendes otte år i fangenskab. Antonia Campbell-Hughes spiller Natascha Kampusch, Wolfgang Priklopil, manden der holdt hende fangenskab, spilles af Thure Lindhardt og Trine Dyrholm er pigens mor, Birgitta Sirnyl. (Premiere: 25/7)

Paradis: håb (Paradies: Hoffnung)

Tilbage til Østrig, kommer konklusionen på Ulrich Seidl Paradis-trilogi. Denne gang drejer det sig om overvægt, hvor en teenage-pige sendes på sommerlejr, for sammen med ligestillede at tabe sig. Blandt de medvirkende finder vi Melanie Lenz, Verena Lehbauer og Joseph Lorenz (Premiere: 1/8)

Blue Jasmine

Ingen sommer uden amerikanske Woody Allen. Efter instruktøren har turneret rundt i Europa med fire film, er vi nu tilbage i USA, nærmere bestemt San Francisco. Vi har at gøre med en mørk komedie om en kvinde, som lystigt har klatret op af den sociale rangstige - men som er snublet - og nu bliver tvunget til at bo sammen søsteren. Som altid i Woody Allens film, er rollelisten interessant: Cate Blanchett, Alec Baldwin, Sally Hawkins, Peter Sarsgaard og Andrew Dice Clay(!) (Premiere: 8/8)

Before Midnight

Ligeledes fra independent USA, kommer afslutningen på den selvlærte instruktør Richard Linklaters Before-trilogi. I filmen møder vi Celine og Jesse ni år efter Before Sunset sluttede, og næsten to årtier er gået siden Before Sunrise og deres første møde på et tog på vej til Wien - de er nu begge først i 40’erne på ferie i Grækenland. Ethan Hawke og Julie Delpy gentager rollerne som Jesse og Celine. (Premiere 22/8) 

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Disney investerer over seks milliarder kroner i selskabet bag AI-tjenesten Sora, som får adgang til at generere videoer med det enorme galleri af figurer fra Star Wars og Marvel.

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Nekrolog
15. dec. 2025
Rob Reiner er død

Rob Reiner er død

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Dansk film leverer flotte tal for 2025
Nyhed
15. dec. 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Disney indgår stor AI-aftale
Nyhed
15. dec. 2025

Disney indgår stor AI-aftale

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten