15. feb. 2018
Skru op for ambitionerne, dansk film!
Har modløsheden fået krammet på dansk film? Carsten Bjørnlund er mut og trist i Max Kestners QEDA. Foto | Christian Geisnæs

Skru op for ambitionerne, dansk film!

Ambitionsniveauet er alt for lavt til, at dansk film kan genvinde sin storhed.
Af Kim Pedersen

Tallene for de europæiske landes hjemmemarkedsandel i biograferne er netop blevet offentliggjort. Det er trist læsning, set med danske øjne.

Mens lande som Finland, England, Frankrig, Tyskland og Polen har vind i sejlene, er Danmark sakket bagud de seneste par år.

I hele dette århundrede har vi kunnet bryste os af at have en tredjeplads på listen over nationale films markedsandele i europæiske lande. Men den er nu reduceret til en niendeplads i både 2016 og 2017.

Men hvad betyder dansk films hjemmemarkedsandel, vil nogle sikkert spørge. Kan det ikke være ligegyldigt, hvor Danmark er placeret på listen?

Svaret er et utvetydigt nej!

Den nationale markedsandel er en indikator på den folkelige opbakning, som er afgørende for, at vi kan have en dansk filmindustri. En høj national markedsandel er et tegn på, at der bliver gjort noget for, at vi kan bevare vores identitet som danskere, og samtidig er det et tegn på befolkningens påskønnelse.

Intet ville være lettere end blot at spare alle de statslige støttekroner væk og overlade underholdning i biograferne til amerikansk film. Men som danskere ville vi blive ikke så lidt fattigere.

Den nuværende filmaftales fejlslagne kurs burde være åbenlys for enhver, når man iagttager Danmarks deroute i nedenstående skema. I stedet for at satse på det, som publikum efterspørger, nemlig store fuldfede filmbøffer, har dansk film som oftest stillet krummer foran publikum de sidste to år.

Udenlandsk film – og specielt amerikansk – har ikke været sene til at udnytte dansk films svaghed. Tilskuerantallet til udenlandske film har sat rekord de sidste to år i danske biografer!

Det faktum kvæler endegyldigt Det Danske Filminstituts undskyldning om, at årsagen til nedgangen for danske film skyldes ”ændrede forbrugervaner”. Biografgængerne har ikke forladt biografen til fordel for streaming, de har bare ikke orket at se danske film.

Og nedgangen for danske film har betydet, at der ikke længere er en økonomisk bæredygtighed i vort hjemlige filmbryg.

Når Filminstituttet ikke engang kan identificere årsagerne til dansk films tilbagegang, hvordan pokker skal man så kunne fremkomme med forslag til de rigtige løsninger?

Man må håbe, at Det Danske Filminstitut skyndsomt får stillet sigtet skarpt og fokuseret på de virkelige årsager. Det skylder man faktisk den danske befolkning.

I Filminstituttets plan for en ny filmaftale for årene 2019-2022 angives, at der en ambition om, at dansk film skal have en hjemmemarkedsandel på 25 procent. Men hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at genvinde sin storhed, skal den danske markedsandel op på mindst 30 procent.

Skru op for ambitionerne, dansk film!

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Den amerikanske præsident vil have britiske BBC til at betale ti milliarder dollars efter den kritiserede klipning i Trump: A Second Chance, som har ligheder med Guldbrandsens A Storm Foretold på DRTV.

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Nekrolog
15. dec. 2025
Rob Reiner er død

Rob Reiner er død

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mest læste

Solid biografi om Ove Sprogøe
Nyhed
10. dec. 2010

Solid biografi om Ove Sprogøe

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Dansk film leverer flotte tal for 2025
Nyhed
15. dec. 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten