21. feb. 2014
Oscar: Spændingen stiger
Der skal krydses fingre for dette billede pryder de danske avisers forsider, morgenen efter Oscar-priserne er uddelt. Jushua Oppenheimer (The Act of Killing), Thomas Vinterberg (Jagten) og Anders Walter (Helium)

Oscar: Spændingen stiger

Danmark sender hele 23 repræsenter til Hollywood. Men arbejdspresset er også helt ekstremt.
Af Kim Pedersen

Natten mellem 2. og 3. marts udløses spændingen ved den 86. Oscaruddeling og alle tvivlspørgsmålene vil blive besvaret.

– I hvor mange kategorier vil Danmark mon triumfere?

– Bliver det Gravity eller 12 Years a Slave i ”bedste film”-kategorien?

– Vil Woody Allen-balladen mon have skadet Cate Blanchetts favoritværdighed i ”bedste kvindelige hovedrolle”-kategorien for Blue Jasmine?

– Bliver det Hende eller American Hustle i ”bedste manuskript”-kategorien?

– Bliver det Barkhad Abdi i Captain Phillips eller Jared Leto i Dallas Buyers Club, som kommer til at triumfere i “bedste mandlige birolle”-kategorien?

– Bliver det Jennifer Lawrence i American Hustle eller Lupita Nyong’o i 12 Years a Slave, som kommer til at hjemtage statuetten i ”bedste kvindelige birolle”-kategorien?

Jo, spændingen er stor i flere kategorier og ingen tvivl om overraskelser vil forekomme.

Én ting er dog sikkert: Gravity bliver den mest vindende film, målt i antal statuetter.

Jeg har tidligere lagt kortene på bordet, i en spådom om hvordan Oscar-priserne vil blive fordelt. Se bloggen her.

Danmark er jo, som bekendt, nomineret i tre kategorier: ”bedste fremmedsprogede film” (Jagten), ”bedste dokumentarfilm” (The Act of Killing) og ”bedste kortfilm – live action” (Helium).

De danske vinderchancer spås størst i kategorien ”bedste dokumentarfilm”, med Joshua Oppenheimers The Act of Killing. Eneste seriøse konkurrent er i denne kategori Morgan Nevilles 20 Feet from Stardom.

Den danske delegation, som sendes til Hollywood i denne anledning, er aldrig set større. Hele 23 mænd og kvinder sendes afsted. Men det er jo også første gang Danmark har hele tre film nomineret på én gang.

Selvfølgelig vil filmenes producenter og instruktører være til stede (det er jo dem, der måske skal på podiet).

Skuespillerne er repræsenteret ved Mads Mikkelsen, Casper Crump og Marijana Jankovic.

Fra det officielle Danmark vil følgende være til stede: Kulturminister Marianne Jelved, Departementschef Marie Hansen og Ministersekretær Anne Kirkegaard. Det Danske Filminstitut vil være repræsenteret ved adm. direktør Henrik Bo Nielsen, områdedirektør Steffen Andersen Møller og festivalkonsulent Lizette Gram Mygind.

Derudover vil manuskriptforfatter Tobias Lindholm, klipper Janus Billeskov Jansen, komponist Rasmus Walter og filmfotograferne Carlos Arangos de Montis og Rasmus Heise være til stede.

Den danske presse vil sikkert også være mødt talstærkt frem. Kulturministeren og Det Danske Filminstitut vil dagen inden uddelingen være værter for en dansk presse-reception på Hotel Sunset Marquis, med deltagelse af delegationerne fra alle tre film.     

Efter Oscar-ceremonien vil der være middag for alle danskere på restaurant AGO, Melrose Ave. Den danske presse er dog kun velkommen i restaurantens have. Yderst velvalgt restaurant, stamgæsterne tæller blandt andet den yderst talentfulde realitystjerne Kim Kardashian samt George Clooney, Robert Pattison, Eva Longoria, Jennifer Lopez og Rihanna.

Oscaruddelingen vises direkte i adskillige biografer samt på tv2, søndag den 2. marts, hvor løjerne igangsættes kl. 23.00. 

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere