Oscar – Part 9: Oscar’ens værdi er én sølle dollar

Alle kender jo historien om hvordan Oscar’en fik sit navn til hudløshed, men få ved at alle modtagere af en Oscar-statuette siden 1950, har været tvunget til at underskrive en kontrakt med akademiet, om at hverken vinderne eller vindernes arvinger kan sælge den 3,8 kg. tunge statuette, uden først at tilbyde den til akademiet for én sølle dollar. Hvis en vinder nægter at underskrive kontrakten, beholder akademiet statuetten. 

Så vidt vides har alle vindere siden 1950 dog underskrevet kontrakten.

Årsagen til akademiets bastante aftalekompleks, skal ses i lyset af, at der fra tid til anden dukker Oscar-statuetter op på forskellige auktioner, hvor de indbringer tre-ciffrede dollars beløb.

Akademiet vil nemlig ikke have nogen skal tjene penge på den fysiske statuette, det må være rigeligt, at Oscar-vindere kan skrue deres honorar op.

Nogen er dog lykkes med at tjene store summer på den fysiske Oscar, hvilket nedenstående er en beretning om.

I december 2011 fik Orson Welles’ Oscar, som han vandt i kategorien ”Bedste originale manuskript” for Den store mand i 1942, mulighed for at blive sat på auktion, efter hans arving havde vundet en retssag, hvor akademiet ikke kunne bevise Welles nogensinde havde underskrevet en aftale om at skulle tilbyde akademiet Oscar’en for én sølle dollar.

Auktionen indbragte Beatrice Welles $861.542.

Inden retssagen og auktionen havde Orson Welles’ Oscar ellers været en del igennem. Først blev Oscar’en antaget som forsvundet, så dukkede den pludselig op igen, da fotografen Gary Craver forsøgte at sælge den på en auktion i 1994 og hævdede at Welles havde foræret ham statuetten.

Beatrice Welles kastede sig ud i en retssag mod Gary Craver, som hun vandt og efterfølgende vandt hun så altså også over akademiet og kunne så indkasserer de mange hundredetusind dollars.

Men er det mon Orson Welles, der i det hele taget har skrevet manuskriptet til Den store mand? Eller er det i virkeligheden alene medforfatteren Herman Mankiewicz’ værk?

Filmanmelderen Pauline Kael skrev for år tilbage en provokerende artikel, som hævdede at det Oscar-vindende manuskript til Den store mand i virkeligheden alene var Mankiewicz’ værk, mens en af Kaels rivaler, filmanmelderen Andrew Sarris, mente at Welles var eneansvarlig for det manuskript, som danner basis for, hvad mange betragter som verdens bedste film.

Det sidste ord om Orson Welles’ Oscar er næppe sagt.