25. feb. 2013
Oscar – Part 12: Oscar-vinderne 2013

Retfærdigheden er sket fyldst: Ben Affleck takker for Oscar'en til "Operation Argo" i "Bedste film"-kategorien

Oscar – Part 12: Oscar-vinderne 2013

Af Kim Pedersen

Danmark måtte gå tomhændet hjem, da Amour, helt som forventet, hjemtog Oscar’en i ”Bedste fremmedsproget film”-kategorien.

Sjældent er Oscar’ene blevet fordelt på så mange forskellige film.

Der var ingen film der løb med det hele, ved dette års Oscar-uddeling, i et fantastisk ligeværdigt felt blev sol og vind delt lige - det er lige før man får mistanke om koordineret millimeter-retfærdighed - eneste virkelige taber var Zero Dark Thirty, som øjensynligt kom til at lide under den boykot, flere af de stemmeberettigede havde opfordret til, pga. filmens fremstilling af tortur som acceptabelt våben mod terror.

Life of Pi modtog fire Oscars: bedste instruktør, bedste originale musik, bedste visuelle effekter og bedste fotografering.

Operation Argo modtog tre Oscars: bedste film, bedste manuskript baseret på andet medie og bedste klip.

Les Miserables modtog tre Oscars: bedste kvindelige birolle, bedste make-up og hairstyling samt bedste lydmix.

Lincoln modtog to Oscars: bedste mandlige hovedrolle og bedste dekorationer.

Django Unchained modtog to Oscars: bedste mandlige birolle og bedste originale manuskript.

Skyfall modtog to Oscars: bedste originale sang og bedste lydklip

Silver Linings Playbook modtog en enkelt Oscar: bedste kvindelige hovedrolle.

Zero Dark Thirty modtog en enkelt Oscar: bedste lydklip.

Daniel Day-Lewis skabte historie, da han hjemtog sin tredje Oscar i kategorien ”Bedste mandlige hovedrolle”. Det har ingen før ham præsteret.

Retfærdigheden skete fyldest, da Operation Argo vandt i kategorien ”Bedste film”, efter akademiet så skammeligt havde forbigået Ben Affleck og ikke engang havde fundet ham værdig til en Oscar-nomination i kategorien ”bedste instruktør”.

Fuldt fortjent fik Ang Lee prisen i Bedste instruktør-kategorien for Life of Pi og Quintin Tarantin for bedste originale manuskript for Django Unchained.

Show’et bag den 85. Oscar-uddeling var glat og pænt, men ikke mange ”Oscar-moments”, endsige et par raske skandaler. Nok var der en flot hyldest til musicals gennem de seneste 10 år, men James Bond hyldesten var en smule mat, når man nu ikke kunne få alle 6 gamle Bonds til at stille op, skulle man helt have droppet 50 års jubilæumshyldesten. Var det i øvrigt ikke også sidste år James Bond fyldte 50? Til gengæld lykkes det Adele at forsvare lidt af James Bond-æren da hun sang ”Skyfall”, så englene sang med.

Fire store overraskelser blev det dog til:

Det lykkes Christoph Waltz at snuppe Oscar’en i den utrolig konkurrenceprægede kategori ”Bedste mandlige birolle” for næsen af storfavoritten Tommy Lee Jones. Noget overraskende at akademiet valgte at hylde Waltz, så kort tid efter han vandt en Oscar for Inglorious Basterds, i betragtning af f.eks. Al Pacino skulle igennem 8 Oscar-nomineringer inden han blev fundet værdig. Waltz har foreløbig vundet hver gang han har været nomineret. Hvad kan det ikke blive til?

Favoritten Steven Spielberg for Lincoln, blev ligeledes overhalet indenom, dog ikke af Quintin Tarantino, men af Ang Lee for Life of Pi

Der viste sig dødt løb mellem Zero Dark Thirty og Skyfall i kategorien ”Bedste lydklip”. Det er kun sket meget få gange i Oscar’ens historie.

Der blev sat et eftertrykkeligt punktum for aftenen, da Michelle Obama direkte fra Det Hvide Hus i Washington, bekendtgjorde titlen på årets bedste film.

Oscar-vindere 2013:

Bedste film:

Operation Argo, Grant Heslov, Ben Affleck og George Clooney (Producenter)

Bedste instruktør:

Ang Lee, Life of Pi

Bedste mandlige hovedrolle:

Daniel Day Lewis, Lincoln

Bedste kvindelige hovedrolle:

Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook

Bedste mandlige birolle:

Christoph Waltz, Django Unchained

 Bedste kvindelige birolle:

Anne Hathaway, Les Miserables

Bedste originale manuskript:

Django Unchained, Quintin Tarantino

Bedste manuskript, baseret på andet medie:

Operation Argo, Chris Terrio 

Bedste animeret film:

Modig, Mark Andrews og Brenda Chapman 

Bedste fremmedsproget film:

Amour, Østrig

Bedste visuelle effekter:

Life of Pi, Bill Westenhofer, Guillaume Rocheron, Erik-Jan Boer og Donald R. Elliott

Bedste fotografering:

Life of Pi, Claudio Miranda

Bedste kostumer:

Anna Karenina, Jacqueline Durran

Bedste klip:

Operation Argo, William Goldenberg

Bedste make-up og hairstyling:

Les Misérables, Lisa Westcott og Julie Dartnell 

Bedste originale musik:

Life of Pi, Mychael Danna

Bedste originale sang:

"Skyfall" fra Skyfall, tekst og musik af Adele Adkins og Paul Epworth

Bedste dekorationer:

Lincoln, Rick Carter (Production Design) og Jim Erickson (Set Decoration)

Bedste lydklip:

Uafgjort

Zero Dark Thirty, Paul N. J. Ottoson

Skyfall, Per Hallberg og Karen Baker Landers

Bedste lydmix:

Les Misérables, Andy Nelson, Mark Paterson og Simon Hayes

Bedste dokumentarfilm:

Searching for Sugar Man, Malik Bendjelloul og Simon Chinn.

Bedste dokumentar kortfilm:

Inocente, Sean Fine and Andrea Nix Fine 

Bedste kortfilm, animeret:

Paperman, John Kahrs

Bedste kortfilm, Live Action:

Curfew, Shawn Christensen

 

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten