29. feb. 2016
Oscar: Fuld af overraskelser
Foto | The Academy of Motion Picture Arts and Sciences

Oscar: Fuld af overraskelser

Mange Oscar-spådomme blev gjort til skamme.
Af Kim Pedersen

Hvem der vandt den interne konkurrence på Ekko om flest rigtige Oscar-gæt, forhindre min beskedenhed at bekendtgøre. Indledningsvis skal det dog fastslås at det ikke var noget stort år for gætterier, dertil var overraskelserne for store og almægtige.

Som forventet blev dog både Alejandro González Iñárritu, Leonardo DiCaprio, Brie Larson, Ennio Morricone, Inderst inde, Amy og Sauls søn præmieret i de vigtigste kategorier. Ja, og Mad Max: Fury Road hjemtog sine seks tekniske Oscars.

I flere kategorier var der gedigne overraskelser. At Ex Machina skulle rende med Oscar’en for bedste visuelle effekter havde hverken undertegnede eller Casper Hindse set komme.

Og det gælder også for de tre kortfilm-kategorier og bedste mandlige birolle, hvor henholdsvis Bear Story, Stutterer, A Girl in the River: The Price of Forgiveness og Mark Rylance i Spionernes bro triumferede.

På Bedste sang gik vi også begge helt galt i byen. Det blev ikke Lady Gaga, men derimod 'Writing's on the Wall' fra Spectre. Som trøst kan det konstateres at næsten ingen havde tippet nævnte kategorier korrekt.

Både The Look of Silence og Krigen måtte beklageligvis gå tomhændet hjem, men det var så sandelig også frygtindgydende konkurrenter de var oppe i mod, så der er intet at skamme sig over.

I kategorien bedste lydmiks ramte Hindse helt ved siden af, til gengæld vurderede undertegnede Alicia Vikanders vinderchancer for Den danske pige, i kategorien bedste kvindelige birolle, helt forkert.

Men i bedste film-kategorien blev fårene skilt fra bukkene. Jeg vurderede man ikke ville kunne præmiere The Revenant, da filmen end ikke havde opnået en bedste manuskript-nominering. Mit gæt på Spotlight i den vigtigste kategori ramte til gengæld plet.

Det resulterede i stillingen 16-17.

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste