Monggaard über alles
Den 1. april bragte Information en artikel, skrevet af Christian Monggaard. Den omhandlede filmbranchens udfordringer. Link til artiklen her.
Monggaards betragtninger udi filmbranchens udfordringer kan man så være enige eller uenige i, hvad denne skribent så sandelig også er. Uenig altså.
Til gengæld er det en fornøjelse at læse Monggaards anmeldelser, som altid er interessante. For slet ikke at snakke om de små hyggelige hverdagshistorier på Twitter og Facebook. Men forretningsmodeller er ikke Monggaards kompetence, så der holder enigheden altså op. Og det skal vi ikke her grave dybere i.
Beklageligvis havde der i artiklen indsneget sig en inkorrekt oplysning til Informations sagesløse læsere. Fejlen vil for mange virke ligegyldig, hvad den dog for filmbranchens parter bestemt ikke er. Da fejlen blev påtalt over for Monggaard, informererede filmredaktøren mig om at berigtigelse måtte jeg "se i vejviseren efter".
Med andre ord: En simpel berigtigelse kunne have endt historien, men for en mand som efter eget udsagn "altid har ret", var det dog for meget forlangt.
Det er, hvad man roligt kan kalde arrogant, journalistisk magtfuldkommenhed.
Med Monggaards afvisende svar i baghovedet blev der rettet henvendelse til Informations chefredaktør Christian Jensen den 9. april, for i det mindste at høre ham, om Information bevidst ønskede at vildlede deres læsere.
Den henvendelse kom der aldrig noget svar på.
Ved endnu en henvendelse den 25. april, tilføjet information om de presseetiske regler, man er underlagt, når man er tilmeldt Pressenævnet, skete der pludselig noget. Information bragte en berigtigelse i den skrevne avis den 26. april, dog uden at ulejlige sig med at informere undertegnende. At jeg ikke var blevet informeret, var Monggaard derfor selvfølgelig bevidst om.
Da jeg kun læser Informations digitale avis – og berigtigelsen ikke var bragt der – blev der således handlet i god tro, da sagen den 3. maj blev indbragt for Pressenævnet. Jeg kunne jo ikke vide at den skrevne avis den 26. april havde bragt en berigtigelse. I parentes bemærket havde Monggaard jo heller ikke efterladt meget tvivl om, at ikke ti vilde heste ville kunne få ham til at bringe en berigtigelse.
Så vidt så godt.
Så skulle man jo tro historien endte der. Men det gjorde den så sandelig ikke. For som respons på min formastelighed blokerede Monggaard mig på både Facebook og Twitter den 4. maj.
Det står enhver frit for, så intet problem der.
Men Monggaard følte også anledning til at fortælle sine følgere at det ”sker sjældent at jeg blokerer mennesker på Twitter og FB. Har sjældent grund til det. Har dog gjort det i dag. Ingen detaljer, men nok er nok,” og senere til sine undrende følgere kunne fortælle at ”det blev personligt”.
Selvfølgelig har Monggaards menighed fået en opfattelse af en ”troll” eller en ”stalker” på de sociale medier, Monggaard er tilmeldt. Blokeringen havde dog ingen sammenhæng med hverken Twitter eller Facebook.
At Monggaard ikke har ønsket at fortælle de nærmere detaljer om blokeringen til sin Facebook-menighed, kan jeg da godt forstå. Det er så sandelig heller ikke nogen køn historie.
Men det er da interessant, at et menneske, som lever af at sige sin uforgribelige mening om film og filmbranchen, ikke selv tåler bare antydningen af kritik.
