Kunstnerisk frihed skal afskaffes!
I Danmark er den kunstneriske frihed altid blevet hyldet i høje toner.
Hele fundamentet i de statslige støtteordninger er filmkunstnerens frie ret til at udtrykke sig.
Blandt andet blev Dansk Folkepartis daværende Kulturordfører Louise Frevert – fuldt fortjent – stigmatiseret, da hun i sin tid mente Lars von Triers Dogville ikke skulle statsstøttes, fordi den efter hendes mening var anti-amerikansk.
Men nu skal den kunstneriske frihed afskaffes – i al fald hvis det står til filminstruktørforeningen og Socialistisk Folkeparti. Disse tidligere forkæmpere for kunstnerisk frihed kæmper nu hårdnakket for store begrænsninger i friheden til at udtrykke sig på film.
Tidligere har foreningen Danske Filminstruktører krævet en kønslig ligevægt i de instruktører, som skal have støtte, og det skal ske gennem tvang. Kvalitetskriterier og kunstnerisk frihed er gledet i baggrunden.
Det handlede min seneste blog om.
I bloggen nævner jeg også, at der pt. arbejdes på begrænsninger i selve filmenes udtryk. Det har Socialistisk Folkeparti nu sat ord på i gårdagens Berlingske.
SF kræver større mangfoldighed af etnicitet, køn, seksuel orientering i de danske film, der skal støttes fremover. Kort og godt skal kvinder, homoseksuelle og danskere af anden etnisk baggrund være langt mere fremtrædende.
Men mon der stoppes der? Hvad med crossdressere, blinde, døve og kønsskifteopererede?
Partiet er dog imod kvoter. Ingen vil jo have kvoter, det er også sådan et grimt ord.
Til gengæld mener SF. at hensynet til kvinder, homoseksuelle og etnicitet skal medtages i vurderingen af, hvorvidt en film skal have støtte eller ej.
Både filminstruktørerne og SF pakker hele problematikken ind og forsøger at skjule, at der er tale om kvoter. Andre ord, resultatet er dog det samme: kvoter!
Det er intet mindre end skandaløst, at den kunstneriske frihed i den grad forsøges knægtet. og manuskriptforfatterne i fremtiden skal have et benspænd af et skema liggende ved siden af tastaturet. Via dette skema skal manuskriptforfatterne sikre sig en lang række forhold bliver skrevet ind i handlingen for at være sikker på at kunne opnå støtte.
Alle disse forslag om begrænsninger af den kunstneriske frihed i dansk film bliver et sandt mareridt, specielt når SF og filminstruktørernes krav parres med andre politiske krav om, at flere danske film skal flyttes ud i provinsen.
En fremtidig sikker vej til at opnå støtte i dette rædselsscenarie bliver filmen om den kønsskifteopererede, blinde, etbenede og lesbiske kvinde, der har en anden etnisk baggrund end dansk og bor i Thyborøn.
God fornøjelse.
Læs også: Tvang er danske instruktørers mantra
