Hvor er den gode, originale danske film?

Den originale film har det svært, selv om den efterspørges ihærdigt af så mange. Ofte ser man folk påstå, at biografernes repertoire ene og alene består af superheltefilm, roboots, sequels, prequels eller genindspilninger. Det til trods for, at denne type film kun andrager en mindre procentdel af biografernes repertoire.

Biograferne viser en masse originale film, problemet er blot, at der som oftest ikke dukker mange publikummer op.

Det er synd og skam, og det danske biografpublikum snyder sig selv for en masse gode oplevelser.

Nogle mennesker er blevet vildledt til at tro, at jeg skulle hade lavbudgetfilm baseret på en original historie. Intet kunne være længere fra sandheden. Hvad jeg har påpeget er, at Det Danske Filminstitut skyder med spredhagl, og at man ikke har gjort sig nogen som helst overvejelser om, hvordan disse film skal finde et publikum.

Der er kort og godt kommet en usund ubalance i dansk film til fordel for de film, som ikke har antydningen af folkelig opbakning. Hvad hjælper det, at operationen lykkes, hvis patienten dør?

Men vi har brug for originale film, ellers dør filmkunsten som egenart. Der skal blot være en balance. Vi har brug film, hvor filmskaberne maler deres historie direkte på biografernes store lærred.

Husk på, at nogle af filmkunstens mest berømmede værker har været film baseret på originale historier. Her en håndfuld eksempler: Boyhood, Pulp Fiction, Easy Rider, 8½ og Chinatown.

Originale film kan overraske på en måde, som film, der bygger på et andet forlæg, ikke kan. Her er en historie, som publikum intet forudgående kendskab har til.

Lad mig – i god tid inden premieren – fremhæve en fremragende dansk film, som er baseret på en original historie. Nemlig Christian Dyekjærs hæsblæsende drama Fantasten, der har fået mig op af stolen.

Filmen handler om den passionerede spiller Claus (Dejan Cukic, som aldrig er set bedre), der tilsidesætter alt i forsøget på at score den store gevinst. Ikke fordi den store gevinst vil ændre noget som helst, nej, det er selve suset lige inden, at kuglen falder i roulettens hul på casinobordet, Claus er afhængig af.

Claus er kort og godt ludoman.

Selv da de store gevinster kommer, sørger Claus for hurtigt at bringe sig selv tilbage til 0.

Filmen følger en mand, der stort set har opgivet alt for sin altopslugende passion. Konen er skredet for længst, og hans søn er det evigheder siden, han sidst har set.

Filmen kickstartes af at sønnen (behageligt underspillet af stortalentet Oscar Dyekjær Giese, som tidligere har imponeret i Michael Noers Nordvest), atter dukker op i Claus’ liv. Det igangsætter en række hæsblæsende begivenheder, som bringer os ind i en verden af (selv)bedrag, selvdestruktion og en evig jagt efter de midler som passionen forudsætter.

Filmens slutning, som selvfølgelig ikke skal afsløres her, er en af de mest chokerende og hårrejsende vel nogensinde set i en dansk film.

At filmen handler om ludomani, bør ikke afskrække nogen. Der kunne være tale om en hvilken som helst anden passion, som er gået aldeles over gevind.

Det lykkes filmens instruktør på fornemmeste vis at bringe publikum ind under huden af Claus, Vi tror på ham, og vi tror på historien om en verden, de fleste af os gudskelov ikke har noget indgående kendskab til. Den originale historie har instruktøren skrevet sammen med den tidligere filmkonsulent Rasmus Horskjær.

Den tour de force, Dejan Cukic præsterer, er ikke set mere imponerende i en dansk film, siden Jesper Christensen brillerede i Bænken.

Fantasten åbner Cph Pix den 27. september og får officiel biografpremiere den 2. november. 

Se traileren til filmen her: