Drop kvoten på danske ungdomsfilm

Rasmus Heisterbergs udmærkede danske ungdomsfilm I blodet havde premiere i torsdags. De første fire dage samlede filmen yderst beskedne 1.779 publikummer.

Med den spinkle folkelige opbakning får man tanken, om det mon i dag ikke mere er en straf end en hædersbevisning at få en film kategoriseret som ”dansk ungdomsfilm”.

Tiden er komplet løbet fra danske ungdomsfilm. Unge mennesker vil jo i dag hellere brække en arm på langs end blive set i køen til en ”ungdomsfilm”.

De vil se det, de voksne ser.

Det til trods er Det Danske Filminstitut fastfrosset i en kvote på området danske børne- og ungdomsfilm. Hele 25 procent af alle film, som Filminstituttet støtter, skal være en børne- eller ungdomsfilm. Det har politikerne bestemt. Der er sågar en afdeling under konsulentordningen, hvor man har en speciel børne- og ungdomskonsulent ansat til at varetage området.

Kvoter er noget, fanden har skabt. Der er jo alene store problemer med at få opfyldt kvoten på ungdomsfilmsområdet. Mange får afslag til mere vægtige film i andre kategorier, fordi kvoten skal opfyldes for danske ungdomsfilm.

I skema 1 kan man se ungdomsfilm, der i de sidste syv er støttet af Det Danske Filminstitut. Langt de fleste film har målgruppen end ikke hørt om!

Den gennemsnitlige folkelige opbakning på beskedne 43.000 tilskuere pr. film viser med al tydelighed, at målgruppen kun har foragt til overs for vor tids ungdomsfilm.

Nogle vil måske indvende, at Claus Bjerres En, to, tresomt ikke er en ungdomsfilm. Ikke desto mindre er filmen støttet gennem konsulenten for børne- og ungdomsfilm. Under alle omstændigheder viser det den desperation, der hersker på området.

Man kan dog godt argumentere for en kvote på rene børnefilm. Her er der nemlig helt andre boller på suppen og en kvote på for eksempel 12,5 procent ville let kunne opfyldes, både når det handler om kvantitet og kvalitet. Men at have en kvote på ungdomsfilmområdet er helt galt, i betragtning af at målgruppen slet ikke gider danske ungdomsfilm.

Afskaf kvoten på ungdomsfilmområdet!

Skulle der endelig dukke et godt projekt op, som henvender sig til den danske ungdom, ja så skal projektet selvfølgelig støttes. Bare lad være med at have en kasse for ”danske ungdomsfilm”. Det er nemlig ren gift for den folkelige opbakning.

Men hvorfor er der mon i det hele taget en kvote på området?

Jeg gætter på, at det skyldes beslutningstagernes erindring om de ungdomsfilm, som de så, da de selv var unge. Det mener beslutningstagerne ikke, at de nye generationer skal snydes for. Beslutningstagerne har blot glemt at høre, om det overhovedet er noget, den nye generation af unge vil se.

Det er det ikke.

Skema 2 viser alle ungdomsfilmene fra genrens syvårige glansperiode fra 1976 til 1981. Dengang blev ungdomsfilm set af gennemsnitligt 263.536 tilskuere. Altså var den folkelige opbakning til danske ungdomsfilm hele seks gange så stor i forhold til i dag.

Drop kvoten til danske ungdomsfilm. Hellere i dag end i morgen.