27. feb. 2013
DFI’s kommercielle støtteordning nyder større og større folkelig opbakning
Kim Bodnia i Annette K. Olesens Skytten, den næste film udsendt med støtte fra Det Danske Filminstituts Markedsordning. Foto | Rasmus Videbæk

DFI’s kommercielle støtteordning nyder større og større folkelig opbakning

Af Kim Pedersen

Det Danske Filminstitut har to støtteordninger, når det handler om spillefilm til biografernes store lærreder: Konsulentordningen og Markedsordningen.

Mens Konsulentordningen henvender sig til film, med et overvejende kunstnerisk udtryk, henvender Markedsordningen sig til spillefilm, som allerhelst skulle kunne bringe hele Danmark i biografen.

Det skal understreges, at indenfor vort lille sprogområde kan det slet ikke lade sig gøre at producere film uden statsstøtte. Befolkningsunderlaget for kommerciel filmproduktion er simpelthen alt for spinkelt, til at det kan lade sig gøre.

Ved gennemgang af samtlige film Det Danske Filminstitut har støttet gennem den kommercielle støtteordning i perioden 2003-2012 – altså de seneste ti år - vil man opdage fem spændende detaljer:

- Ordningen har i gennem de sidste ti år tiltrukket 16.596.455 tilskuere
  eller gennemsnitligt 251.461 pr. film.

- Seks af filmene på Top 10 har haft premieren indenfor de seneste tre
  år.

- 2012 satte rekord – aldrig de sidste ti år er filmene i 60-40/
  Markedsordningen gennemsnitligt blevet set af så mange tilskuere.

- Ud af ordningens 66 film, de sidste ti år, er kun en håndfuld film røget
  komplet på bugen.

- På top 10 er der kun 2 af de såkaldte ’romertalsfilm’ repræsenteret, og
  repræsenterer i øvrigt kun 22 af de 64 titler – eller 34%.

Det er virkelig så imponerede, at selv Hollywood må kigge med misundelige øjne på Danmark.

Man skal jo være opmærksom på, at der i USA ikke er noget Kulturministerium og ingen statslige støtteordninger på spillefilmområdet. Al spillefilmsproduktion i USA er således kommerciel, ikke at man har noget imod filmkunst – blot det giver penge.

Markedsordningen oplever større og større folkelig opbakning, takket være filmproducenter som har fingeren solidt anbragt på pulsen og det udvalg, der i markedsordningen udvælger de rette projekter, blandt dem producenterne indsender til Det Danske Filminstitut.

I 2013 fortsætter markedsordningens succesfulde linje, hvor allerede 3 film er blevet fastslåede succes’er: Min søsters børn i Afrika, med foreløbig 343.682 tilskuere og Alle for to med 310.201 tilskuere, og sidst, men ikke mindst Otto er et næsehorn, med 141.401 tilskuere. Og når Konsulentordningens Jagten følger trop med pt. 621.466 tilskuere, en film har gået en fantastisk sejrsgang hen over flere kontinenter og sat Danmark på det helt store filmlandkort endnu engang, er det lige før man må knibe sig i armen.

På et enkelt område halter 60-40/Markedsordningen en smule: kun 10,9% af de priser, der i 2005-2012 er regnet nedover spillefilm fra Danmark, er hjemtaget af film støtte gennem denne ordning.

For resten af 2013 følger en stribe film fra DFI’s kommercielle ordning, som nok skal kunne stille de underholdningshungrende danskeres appetit. Det værste ved at have fyret 3 markedsordningsfilm af i årets to første måneder, er, at der kun er fire tilbage for resten af året.

- Annette K. Olesens genindspilning af Skytten, med blandt andre
  Trine Dyrholm, Kim Bodnia og Nikolaj Lie Kaas.

- Tomas Villum Jensens komedie, Player, med Casper Christensen og
  Rasmus Bjerg.

- Mikkel Nørgaards første filmatisering af Jussi Adler Olsens bøger,
  Kvinden i buret, med Nikolaj Lie Kaas, Sonja Richter og Fares Fares.

- Anne-Grethe Bjarup Riis’ Tarok, med blandt andre Bjarne Henriksen
  og Kirsten Lehfeldt.

Spændende bliver det at se, om de alle blander sig i toppen af de mest sete Markedsordningsfilm, de sidste 10 år.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten