21. aug. 2013

DFI manipulerer og videregiver fejlagtige oplysninger

Only God Forgives er en økonomisk katastrofe i USA
Af Kim Pedersen

I en nyhedshistorie, videregivet gennem det statslige organ Det Danske Filminstitut, den 20. august 2013, fortælles om den succes Only God Forgives har haft i henholdsvis USA, England og Frankrig.

Se DFI's nyhedshistorie her

I de franske, engelske og amerikanske biografer har filmen indspillet henholdsvis $3.662.317, $1.776.335 og $766.129.

Der er naturligvis en årsag til, at indspilningen i de amerikanske biografer er lavere end i de franske og engelske - endda til trods for, at filmen har den store amerikanske stjerne Ryan Gosling i hovedrollen.

Filmen er nemlig udsendt simultant i biograferne og på VoD i USA, det er den ikke i Frankrig og England.

Glad fortæller DFI’s nyhedshistorie dog, at filmen har haft ”et imponerende” VoD-salg på $1,8 mio. i USA og at en langt større del af omsætningen på VoD, der går tilbage til distributøren.

Og for at sætte hovedet på sømmet citerer DFI’s nyhedshistorie Tom Quinn, som er chef for det amerikanske distributionsselskab og håndterer Only God Forgives i USA:

"Når det hele er gjort op, vil 'Only God Forgives' økonomisk set blive en mere succesfuld film end både 'The Bling Ring', 'Much Ado About Nothing' og 'Frances HA', der alle betragtes som store indie-succeser med box office-salg på 4-5 mio. dollars. Sammenlignet med andre importerede eller tekstede film, er det langt den største succes."

Magen til manipulerende sludder, skal man lede længe efter og et helt klart eksempel på at DFI forsøger at fremme simultanudsendelse af film i både biograferne og på VoD ved hjælp af manipulerede økonomiske tal.

Endda veksler DFI’s nyhedshistorie lystigt mellem dollars og kroner for at fremme sin agenda.

Sandheden er dog, at den amerikanske lancering – simultant på VoD og i biograferne – er en hidtil uhørt økonomisk katastrofe for producenten, og distributøren forsøger sig at dække sig ind over for sin monumentale fejltagelse.

I USA deles indtægterne 50/50 med biograferne og 70/30 med VoD-udbyderne.

Regnestykket er derfor enkelt:

The Bling Ring:

Indtægt fra biograferne: $5.825.615 – 50% til producenten: $2.912.807

Much Ado About Nothing:

Indtægt fra biograferne: $4.219.993 – 50% til producenten: $2.109.965

Frances Ha:

Indtægt fra biograferne: $4.018.123 – 50% til producenten: $2.009.615

Only God Forgives:

Indtægt fra biograferne: $766,129 – 50% til producenten: $383.064

Indtægt fra VoD: $1.800.000 – 70% til producenten: $1.260.000 – i alt $1.643.650

Så selv om man ikke engang medtager VoD indtægterne fra de tre førstnævnte film – selvom de er betydelige - vil Only God Forgives aldrig blive en bedre forretning end de tre, som filmens amerikanske distributør påstår.

Men den amerikanske distributørs sminkning af sin fejltagelse er intet at regne i forhold til, hvad filmen ville have haft i indtægter, såfremt man havde valgt en konventionel lancering.

Hvis man benchmarker de amerikanske resultater op mod de engelske og franske, på sammenlignelige film, burde Only God Forgives have haft amerikanske biografindtægter på mindst $8 mio. og ikke de sølle $766.129, det er blevet til, på grund af den uhensigtsmæssige lancering man har valgt.

Og de $1,8 mio. Only God Forgives har haft i VoD-indtægter, ville – selvom filmen måtte vente et stykke tid på at være udsendt på VoD – være de samme, sandsynligvis endda større, på grund af den megen omtale en bred biograflancering havde betydet.

DFI burde vide sig for gode til at videregive en så voldsom manipulation af sandheden. 

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Den amerikanske præsident vil have britiske BBC til at betale ti milliarder dollars efter den kritiserede klipning i Trump: A Second Chance, som har ligheder med Guldbrandsens A Storm Foretold på DRTV.

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Nekrolog
15. dec. 2025
Rob Reiner er død

Rob Reiner er død

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mest læste

Solid biografi om Ove Sprogøe
Nyhed
10. dec. 2010

Solid biografi om Ove Sprogøe

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Dansk film leverer flotte tal for 2025
Nyhed
15. dec. 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten