De amerikanske studier handler i panik
Et emne fylder pt. rimelig meget i den amerikanske filmindustris fagmedier. Det handler om premium video on demand og om at give forbrugeren hurtigere adgang til filmene i hjemmet.
De amerikanske filmselskaber har gennem mange år flirtet med idéen om at give home entertainment-sektoren adgang til biograffilmene tidligere efter biografpremieren mod en høj betaling fra forbrugeren.
Idéen blev første gang luftet i forbindelse med Rambo III i 1988. Siden er den dukket op med jævne mellemrum.
Endnu ved vi ikke, om det vil løfte sig denne gang, selv om retorikken fra de amerikanske selskaber er meget bastant. Der nævnes en periode helt ned til sytten dage efter biografpremieren, hvor filmene så vil blive tilbudt forbrugerne i hjemmet. Prisen for denne ydelse kan blive alt mellem tyve og 50 dollars. Omregnet til dansk valuta taler vi altså mellem 125 og 315 kroner.
Det skal bemærkes, at der foreløbig kun tales om det amerikanske marked.
Både de amerikanske selskaber og de amerikanske biografkæder er børsnoteret, og efter de digitale tjenester har holdt deres indtog er kursen på aktier i de amerikanske studier faldet støt. De digitale tjenester har nemlig ikke kunnet kompensere for indtægtstabet fra de medier. de slog ihjel: dvd og Blu-ray.
Det har fået de amerikanske selskaber til at gå i panik, og resultatet kender vi: Man har forsøgt at satse på det sikre. Man har forsøgt at banke sig selv ud af krisen ved at producere film baseret på letgenkendelige brands. Panikken er kun blevet forøget, efter publikum også er begyndt at vende ryggen til den slags film.
Filmindustrien mangler kort og godt indtægter.
Over for filmindustrien står forbrugerne som gerne vil have fuldfede filmbøffer. Problemet er blot, at de ikke vil betale ret meget for det. Prissætningen er jo under pres fra illegale tjenester, som tilbyder forbrugerne filmene kvit og frit.
En forbrugerundersøgelse – som var baseret på film, der blev tilbudt simultant med biografpremieren – har været nedslående læsning for filmindustrien. Kun ni procent var villige til at betale 125 kroner for den ydelse, og når prisen er 315 kroner, blive villigheden blandt forbrugerne reduceret til sølle fem procent.
Og det er altså, når der er tale om samtidig premiere i biograferne og på video on demand. Når der er tale om forskudt adgang, som i det aktuelle forslag, må det naturligvis forventes betalingsvilligheden bliver endnu mindre.
Udfordringerne er således dramatiske for en industri, der producerer et hundedyrt produkt.
Sandsynligheden for, at filmtyverierne vil eksplodere, er overhængende. Jo dyrere et produkt er, jo mere attraktivt er det jo at sjæle.
Der er nogle, som ikke tror, at en hurtigere adgang til filmene i home entertainment-sektoren vil have indflydelse på producentens indtægter fra biograferne. Men tag blot tage et kig på aktiekursen på de amerikanske biografkæder. Hver gang ”premium video on demand” blot bliver nævnt, rasler kursen ned. Så børs-folkene er – ligesom jeg – ikke i tvivl.
En anden udfordring i forbindelse med premium video on demand er derfor selvfølgelig biograferne, som årligt står for over 115 milliarder kroner i globale indtægter til filmproducenterne. Biograferne køber eksklusivitet på nøjagtig samme måde som når Netflix sikrer sig eksklusive rettigheder til for eksempel House of Cards.
Eksklusivitet er et samhandelsvilkår på lige fod med prisen, der aftales for produktet. Hvis Netflix ikke kan opnå eksklusivitet, vil tjenesten selvfølgelig heller ikke betale samme pris for filmen. Og Netflix eksklusivitet rækker langt ud over, om folk rent faktisk ser serien.
En serie på Netflix kan såmænd sagtens ligge død i månedsvis, men er stadig dækket af den eksklusivitet, tjenesten har købt. Hvis eksklusiviteten afkortes vil det selvfølgelig have indflydelse på kundernes ageren, hvis de kort tid efter kan se filmen på anden vis og måske endnu billigere. Og det ved Netflix også godt. Ligesom biograferne.
De amerikanske studier må derfor påregne, at biograferne ikke længere vil betale samme pris for en vare, når deres indtægter bliver udhulet gennem udnyttelse af filmen på anden platform.
Salg af eksklusivitet er jo kort og godt, hvad filmindustrien lever af.
De amerikanske filmselskaber kan dermed bringe sig selv i en situation, hvor de nok henter flere penge fra home entertainment-sektoren, men risikerer at tabe det hele gennem en nedgang i indtægterne fra biografsektoren. Det kan kun gå ud over kvaliteten. Tænk på de fantastiske film, som var lige ved at løbe skibbrud, fordi pengemændene ikke troede, filmen kunne generer indtægter nok til at betale udgifterne: Blade Runner, Kongens store tale, Tilbage til fremtiden, Star Wars, Little Miss Sunshine, Platoon, Gøgereden, Dommedag nu.
Listen er alenlang.
Den slags film har store problemer med at blive produceret i det nuværende miljø, men det er for intet at regne i det morads, Hollywood er ved at begrave sig selv i. De amerikanske selskaber forsøger at ville blæse og have mel i munden og står over for nogle forbrugere, som ikke vil betale udgiften for det, de konsumerer. Så uanset prissætningens udgangspunkt i premium video on demand, vil den hurtigt falde.
Taberne er dig og mig. Nok får vi hurtigere adgang, men det bliver til et udbud svarende til en Netto-butik.
