Næste tolv måneder i kvindernes tegn

Længere tids kamp for at sikre kvinder bedre repræsentation i forskellige lag i filmindustrien har nu båret frugt.

I de kommende tolv måneder i biograferne (fra juli 2018 til juni 2019) er 203 film foreløbigt blevet programsat. Vi ved, at der normalt udsendes mindst 250 film om årligt, så det er selvfølgelig kun et delresultat, men tendensen må siges at være tydelig.

I programmet for Biografklub Danmark, der tæller omkring 150.000 medlemmer, er fire film ud af ti film instrueret af en kvinde. De er vel at mærke ikke valgt for at sikre en bedre kønsbalance, men fordi programudvalget fandt dem mest egnede. Det ved jeg, fordi jeg selv har været med til at vælge dem. Og ikke færre end syv af filmene i programmet er domineret af kvindelige hovedroller.

I de næste tolv måneder har syv spillefilm af kvindelige danske instruktører fået en premieredato (skema 1). Men flere danske film af kvindelige filminstruktører afventer fortsat deres officielle premieredato, blandt andre Isabella Eklöfs Holiday og Josefine Kirkeskovs Lifeboat.

Over for disse syv film har vi foreløbigt atten film af mandlige danske filminstruktører. Det giver en procentmæssig kønsfordeling på 28/72. Det svarer til den totale mængde af kvindelige og mandlige spillefilminstruktører i Danmark. Der er selvfølgelig stadig et stykke op til 50/50, men der er bestemt grobund for balance. Vi skal bare have flere kvinder til at fatte interesse for instruktørfaget.

Når man ser på både danske og udenlandske kvindelige instruktørers film de næste tolv måneder, kan iagttages stor diversitet. Fra superheltefilm (Anna Bodens Captain Marvel), over dramaer (Josie Rourkes Mary Queen of Scots), komedier (Susanna Fogels The Spy Who Dumped Me), actionfilm (Michelle MacLarens Cowboy Ninja Viking) til det eksperimenterende (Anna Odells X&Y). 

Et helt andet kapitel er kvindelige skuespillere, og her står kvindelige karakterer i allerførste række i de næste tolv måneder. Det gælder ikke mindst biografiske film om kvinder (skema 2).

De biografiske film med fokus på mænd skildrer Freddie Mercury, Elton John, Oliver Hardy & Stan Laurel (Gøg og Gokke), Ingmar Bergman, Adolf Eichmann, Neil Armstrong, og Dick Cheney.

Den procentvise kønsfordeling af film med historiske portrætter er 59/41 i kvindernes favør.

Når vi kigger på fiktionsfilm, som er domineret af det ene eller andet køn i hovedrollerne, tegner der sig også en ret ligelig kønsfordeling. I skema 3 er de film, som har kvinder øverst på plakaten.

Af film med mænd øverst på plakaten kan jeg nævne Dwayne Johnson i Skyscraper, Josh Brolin og Benicio Del Toro i Sicario 2: Soldado, Tom Cruise i Mission: Impossible – Fallout, Rowan Atkinson i Johnny English slår til igen, Tom Hardy i Venom, Taron Egerton i Robin Hood, Steve Carell i Welcome to Marwen, Tom Hanks i Greyhound og Viggo Mortensen og Mahershala Ali i Green Book. 

Den procentvise fordeling af film med henholdsvis mandlig og kvindelig dominans i hovedrollerne er 54/46 i mændenes favør.

Jeg har allerede set en god portion af det kommende års film. Fem vidt forskellige præstationer af kvindelige skuespillere har imponeret mig i særlig grad.

Katrine Greis-Rosenthal i Lykke-Per

Katrine Greis-Rosenthal kan godt se frem til sit gennembrud med hovedrollen i Bille Augusts Lykke-Per. Hendes præstation som Jacobe i filmatiseringen af Henrik Pontoppidans roman er eminent og noget af det smukkeste, vi har set på dansk film. 

Greis-Rosenthal spiller en kvinde, som hovedpersonen forelsker sig i. På overfladen er hun skrøbelig, men samtidig besidder hun en enorm indre styrke. Esben Smed spiller Lykke-Per, Julie Christiansen spiller Jacobes søster og Rasmus Bjerg den forsmåede bejler. Premiere 30. august 2018.

Glenn Close i The Wife

Glenn Close har haft en længerevarende pause fra danske biografers repertoire, men nu er hun tilbage. Og hun er formidabel som altid.

Filmen handler om en kone til en kendt forfatter (Jonathan Pryce). Sammen rejser ægteparret til Stockholm, fordi han skal modtage Nobelprisen i litteratur. Undervejs begynder hun at betvivle sine beslutninger i livet. Bag den rolige, smilende facade er vi aldrig i tvivl om, at der ligger en bombe, som kan gå af når som helst.

En stor præstation, som givetvis vil indbringe skuespilleren den syvende Oscar-nominering. Oscar er dog hidtil gået hendes næse forbi, men måske er syvende gang lykkens gang. Filmen er instrueret af svenske Björn Runge. Premiere 27. september 2018.

Paprika Steen i Den tid på året

Efter en pause på ti år er Paprika Steen atter i instruktørstolen i en dramady, der har juleaften som udgangspunkt. Det er ikke for meget sagt, at det er instruktøren Paprika Steens mest vellykkede film. Hun medvirker også i filmen og faktisk er hun det absolutte centrum for en juleaften med en sammenbragt familie bestående af tre søskende, ægtefæller, børn, bedsteforældre og hunde.

Vi griner med hende, vi ængstes med hende, og vi græder med hende i det virvar af følelser, som denne aften hænger dinglende uden på tøjet. Paprika Steen er i karrierens topform, og hun har fået en perlerække af sine kolleger til at medvirke: Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Patricia Schumann, Jacob Lohmann, Karen-Lise Mynster og Lars Knutzon. Premiere 8. november 2018.

Viola Davis i Widows

Hævntemaet optræder i rigtigt mange af de næste tolv måneders film med kvinder i hovedrollen. Det gælder også 12 Years a Slave-instruktøren Steve McQueens krimidrama, hvor temaet får et usædvanligt twist. Og midt i det hele står den Oscar-vindende skuespiller Viola Davis. 

Vi er i nutidens Chicago og følger fire enker efter mænd, som mildt sagt ikke var helt fine i kanten. Alle fire enker efterlades således med en anseelig gæld. Men trods sorgen viser Viola Davis’ Veronica en næsten umenneskelig handlekraft.

Men filmen er ikke blot et krimidrama. Det er simpelthen en film om Amerika anno 2018. De øvrige enker spilles af Elizabeth Debicki, Michelle Rodriguez og Carrie Coon. Også de gør det fortræffeligt. Premiere 22. november 2018.

Trine Dyrholm i Dronningen

Selv om filmen endnu ikke er helt færdig, kan det afsløres, at Trine Dyrholms rolle i May el-Toukhys Dronningen er en af karrierens mest udfordrende.

Dyrholm spiller en kvinde, der indleder et seksuelt forhold til sin syttenårige stedsøn. Hun er begavet og burde vide bedre, men alligevel træffer hun en række skæbnesvangre valg. Historien er overbevisende takket være Dyrholm, som det ene øjeblik er yderst kølig, det næste øjeblik glohed. Premiere 28. marts 2019.