30. juni 2015
Flere kunstnerportrætter, tak!
I den Oscar-nominerede The Salt of the Earth portrætterer Wim Wenders den brasilienske fotograf Sebastião Salgado, der har rejst verden rundt og taget billeder af forskellige folkeslag. Foto | Donato Wenders

Flere kunstnerportrætter, tak!

Når vores efterkommere vil lære af historien, vil de finde opdateringer på Facebook.
Af Linda Wendel

Jeg har fået mail fra Ekkos redaktør: Nu er det på tide at levere til bloggen. Det har han fuldstændigt ret i, og ja, jeg har taget tilløb flere gange og er hver gang stoppet op og blevet overvældet af en følelse af meningsløshed.

Hvad er interessant? Hvad er vigtigt at fortælle om, når verden omkring os viser sig så grum og forvirret? Hvad betyder film op imod al den kaos, der omgiver os? Ja, for at bruge en kliché: Når virkeligheden overgår fantasien.

Sådan må man ikke tænke, tænker jeg. Livet skal gå videre, normaliteten skal indfinde sig, og jeg griber min notesbog og læser et par notater:

”Kunst er grundforskning. Den vil mere end blot en psykologisk forklaring. Mere end en én-til-én-fortælling.”

”Den vil måske slet ikke være en forklaring, men netop et blik. Kunstnerens blik. Det subjektive blik.”

Jeg har længe villet skrive noget om vigtigheden af kunstnerportrætter eller portrætter i al almindelighed.

Det er, som om vores stemmer forsvinder på formidlingens overdrev.

Når vores efterkommere vil lære af historien og leder efter eksempler på kunstneriske frembringelser – performances – vil de finde de små opdateringer på Facebook. De vil finde kunstnere, der medvirker i quiz-shows, bageprogrammer og talkshows. De vil finde programmer om kunst, hvor det er sjældent, at der dukker en kunstner op. Som regel bliver de italesat af andre, der giver dem en mærkat og placerer dem et eller andet sted i deres eget verdensbillede.

Det er sjældent, at man giver kunstnerne lov til tale ud og ”brede sig” og høre dem komme ind til de nuancer, der ligger til grund for deres arbejde.

Jeg var inde og se Wim Wenders’ The Salt of the Earth, en dokumentarfilm om den berømte fotograf Sebastião Salgado. Det er den film, der har gjort størst indtryk på mig i lang tid.

Her lærer vi et menneske at kende – en fotograf. Vi sanser verden gennem hans kamera, oplever hans mod og engagement, får billede for billede et vidnesbyrd om en verden, vi ikke kender til og bliver vidne til de beslutninger, der har formet ham og hans vej gennem livet.

I disse tider, hvor alle har adgang til femten minutters berømmelse, er det vigtigt, at vi giver os tid til at fordybe os i andre menneskers fortællinger. Det vil udvide vores horisont og give os en større åbenhed for det ukendte og for hinanden.

Så flere portrætfilm, tak!

Relevante artikler

Biografanmeldelse
19. maj 2015
The Salt of the Earth

The Salt of the Earth

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten