22. nov. 2016
Tilbage til filmgryderne, piger!
I den Regner Grasten-producerede Winnie og Karina – The Movie går de to kvinder i pølsevognen. Men som blogger foreslår Grasten nu, at pigerne går til filmgryderne. Foto | Jens Jakob Thorsen

Tilbage til filmgryderne, piger!

Kvinder i film skal lære af mænds dyrtkøbte erfaring, mens de tæller replikker.
Af Regner Grasten

Forleden var der præsentationen af resultatet fra Det Danske Filminstituts tre aktionsgrupper, som var sat til at se på, hvorfor der er så få kvinder i dansk film, og hvorfor så få søger og får støtte på Det Danske Filminstitut.

De tre aktionsgrupper var nedsat på baggrund af en rapport Det Danske Filminstitut udgav i juni 2016: Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film. De tre aktionsgrupper består af knap 40 branchefolk, der siden august har diskuteret, gravet i statistikker og arbejdet med at formulere anbefalinger til konkrete initiativer, der kan rette op på den skæve kønsbalance i dansk film.

Det Danske Filminstituts direktør Henrik Bo Nielsen indledte præsentationen med ordene: ”Jeg er på udkig efter de lavthængende frugter."

Så allerede dér var der dømt solid bodegastemning, men elegant fik Henrik Bo Nielsen reddet den i land: ”Så vi ikke bare starter nye undersøgelser, men ser på, hvad vi kan sætte i gang i morgen.”

Og der lød et lettelses suk fra de mange kvinder!

Der var mange klapsalver til de forskellige kreative, lavthængende frugter, men det var filmproducent Meta Foldager, der fik det største bifald, da hun erklærede, at Meta Film fremover vil føre statistik over løn, etnicitet, replikker, hold og cast – og aflevere det sammen med regnskaberne til Det Danske Filminstitut.

Og Meta Foldager vil anbefale alle andre at gøre det samme, da hun mener, at det skal ligge offentligt tilgængeligt. Det Danske Filminstituts ansatte så meget trætte ud ved tanken. De har i forvejen nok at gøre med at finde ud af, hvem der er gift med hvem, er i familie med hvem, har været på ferie sammen eller drukket mere en fem cafe latte sammen i Sult, så man ved, hvem der skal erklæres inhabile, når Meta Foldager & Co. søger filmstøtte.

Meta Foldager kunne også fortælle de håbefulde kvinder, at ud over at være reduceret til en optællingsstatistik så kunne vi jo ikke kaste de 80 procent mænd, der havde oparbejdet en erfaring, ud med badevandet. Så kvinderne må starte forfra og suge af de stærke mænds erfaring de næste mange år.

Bifaldet ville ingen ende tage, og forkvinden for filminstruktørerne i Danmark, Christina Rosendahl, som leder en af grupperne, var helt vild med forslaget, både optællingen af replikker og turen tilbage til skolebænken med de erfarne mænd som mentor.

Jeres blogger rejste sig op og gjorde opmærksom på, at han var den filmproducent, der brugte flest kvindelige instruktører og med stor succes. Jeres blogger mente ikke, at det var nødvendigt at starte forfra, da der var masser af kvindeligt talent.

Den lavthængende frugt var sådan set bare at begynde støtte på de bedste projekter, så skulle vi hurtigt få flere kvinder på banen.

Det forslag blev mødt af lammende tavshed.

Og jeres blogger mærkede en isnende kulde over bare at tillade sig at gøre opmærksom på, at kvinder faktisk godt kan selv – og det er her og nu. Det forslag var helt sikkert ikke populært og sidder meget højt oppe i træet.

Så kære kvinder, det får I ikke meget ud af. Det er tilbage til filmgryderne.

Direktøren for det hele kan så kigge på de lavthængende frugter, som ses på den bildækkalender 2017 med skønne piger, som er Regner Grasten Films julegave. Jeres blogger synes nemlig, det er synd, at han kigger forgæves.

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Disney investerer over seks milliarder kroner i selskabet bag AI-tjenesten Sora, som får adgang til at generere videoer med det enorme galleri af figurer fra Star Wars og Marvel.

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Nekrolog
15. dec. 2025
Rob Reiner er død

Rob Reiner er død

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Dansk film leverer flotte tal for 2025
Nyhed
15. dec. 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten