Sommerblog 4 – Har biografen en fremtid?

Har biograferne en fremtid?

Ja, hvis de ikke kigger bagud, men fremad. Så kan biografdrift blive en guldgrube for hele den danske filmbranche.

Om to-tre år, hvis ikke før, er bredbåndet oppe på en hastighed på minimum 1000 GB. Smart-tv falder i pris og stiger i kvalitet. Udbuddet fra digitale platforme vil stige markant, når Amazon får samme fodfæste, som de har i USA, og de vil få følgeskab af Facebook, Instagram og Spotify, som nogen af de store aktører.

Allerede nu har udviklingen betydet, at den fysiske dvd er mere eller mindre død. Det traditionelle tv er også presset af de digitale distributører som HBO og Netfix, men også Blockbuster og Viasat sprøjter den ene tv-serie ud efter den anden og tilbyder et katalog af film, der bliver større og større.

Men alligevel forudser biografernes formand, Kim Pedersen, at det er den sikre død for biograferne, hvis filmen bliver udsendt på samme tid på alle digitale platforme. Hvis det er tilfældet, så har biografen ikke en fremtid, for fremtiden kommer inden for en nær fremtid på to-fire år.

Allerede nu truer The Screening Room med at bryde biografmonopolet i USA.

The Screening Room er en platform, der vil tilbyde forbrugerne at kunne se de nye film til en pris på 50 dollars. De store amerikanske filmselskaber er meget interesseret i projektet, mens biograferne kæmper med næb og kør imod. Men det er biograferne kun, indtil et stort selskab går med på projektet, og det bliver en succes. Så følger resten med.

Alt andet lige er det en maximal udnyttelse af et filmprodukt at kunne sende filmen ud både i biografen og til hjemmet, men til en pris, der giver mening, og det gør 50 dollars.

Det bliver umuligt i længden at kæmpe imod. Det svarer til, at da tonefilmen kom, blev den erklæret død af de fleste selskaber. Det varede kun, indtil tonefilmen The Jazz Singer fra Warner Brothers blev en gigantisk succes overnight. Så døde stumfilmen også.

I Danmark bliver det ikke de lokale danske producenter eller distributører (dem, der er tilbage), der starter udviklingen. Det bliver de de store amerikanske filmselskaber, der med den prisen på 50 dollars (337 kroner) sender filmen ud, enten samtidig med biografen eller slet ikke i biografen. Og det hele kommer til at ske centralt fra USA.

Allerede nu dækker danske producenter alle biografer i Danmark fra et firma i Norge. Det bliver ikke i første omgang de store markeder uden for USA, hvor amerikanerne vil sende ud samtidigt i biograf og digitalt. Amerikanerne vil i første gang satse på små markeder, hvor Danmark hører under. Både for at prøve markedet af, men også fordi omkostninger ved lokal distribution således helt kan undgås.

Her i Danmark har vi stadig en latterlig lav pris på det digitale markede. Det kan derfor slet ikke betale sig at sende filmen ud samtidig med biografen. Men hvad sker der, når amerikanerne kommer buldrende og sender filmene ud digitalt og er totalt ligeglade med, om filmen kommer i biografen, fordi det danske marked som nævnt er så lille, at det ikke betyder noget.

Presset fra forbrugerne blive så massivt.

Det bliver politisk krav, at en film kun kan modtage støtte, hvis filmen udgives samtidig på alle platforme. Og allerede nu er der flere politikere, der har givet udtryk for det krav. Holdningen er, at når det er skatteyderne, der betaler, så skal de også have mulighed for at se filmen, hvor og hvornår de vil. I det sidste filmforlig står der:

”Aftalekredsen mødes med filmbranchen i sommeren 2015 for at få en status på branchens igangsatte initiativer til nye digitale forretningsmodeller, herunder en hurtigere adgang på de digitale platforme til mindre sælgende filmtitler. Ultimo 2016 gennemføres en analyse af filmbranchens nye forretningsmodeller for at vurdere, om filmstøtten fortsat er tidssvarende indrettet, og om den anvendes bedst muligt.”

Hvis biografernes ikke følger med, bliver det deres død. Det er ikke nok at bygge topbiografer. Biograferne skal udvide deres biograf til det digitale medie. De danske biografer har en gigantisk effektiv loyalitetsgruppe på Facebook og andre social medier, og den loyalitets gruppe er guld værd.

Teknikken i dag er sådan, at du for eksempel kan målrette din Facebook-kampagne ned til et lille geografiske områder, men det betyder også, at teknikken er der, så man kan isolere en films udbredelse digitalt til et tilsvarende geografisk område. Med andre ord: En lokal biograf kan have premiere på en film i den fysiske biograf og samtidig på sin digitale biograf, hvor den fysiske biografpris er på 90-100 kroner, mens den digitale biografpris er 350 kroner og kun i 24 timer.

Filmene kan gå maksimen i to måneder eller lige så lang tid, at den spiller i den fysiske biograf. Hvis den kun går i den digitale biograf (mindre omkostninger), så er filmlejen højere end den fysiske biograf, men hvis den spiller både i den fysiske og den digitale biograf, følger filmlejen den fysiske biograf. Først efter fire måneder, som er den nuværende holdbackperiode, kan filmen frigives til de landsdækkende digitale distributører.

Med den digitale biograf får biografen, producenten og distributøren maximal udnyttelse af kampagnen, men også af biografens digitale loyalitet gruppe. Den samlede omsætning for filmen vil stige betragteligt til gavn for alle. Det innovative repertoire er altafgørende for biografens fremtid, så de ikke ender som ligegyldige popcornsmaskiner. Og med den digitale biograf kommer også den smalle kunstneriske og nyskabende film ud til et stort publikum gennem biografen.

Fremtiden for succes for dansk film og danske biografer er ikke længere væk end en app.