26. dec. 2014
Biografformand erklærer biografen for stendød!
Danske Biografers formand Kim Pedersen morer sig i biografen, men hvor længe?

Biografformand erklærer biografen for stendød!

Nordisk Film investerer millioner i nye biografer, mens biografernes formand afsiger dødsdom.
Af Regner Grasten

”Folk går ikke i biografen bare for at gå i biografen. De går ind for at se en bestemt film. Og næste års repertoire er helt unikt, så jeg føler mig temmelig sikker i min prognose, selvom der altid vil være en vis usikkerhed,” siger medblogger og formand for Danske Biografer, Kim Pedersen, i Politiken.

Udtalelsen er i forbindelse med et filmår, der er proppet til med film, så totredjedele af filmene ikke når deres potentielle indtjening. I samme artikel omtales det, at Nordisk Film investerer et trecifret millionbeløb i nye biografer.

”Vi tror meget stærkt på biografmediet som et center for underholdning også om mange år. Vi tilbyder et alternativ til tidens mange medieplatforme, et frirum, hvor du kun skal fokusere på én ting, nemlig filmen,” siger administrerende direktør i Nordisk Film, Allan Hansen, ligeledes til Politiken.

Men Allan Hansen kan godt glemme alt om at få succes med de nye biografer, for ifølge biografernes egen formand, er det fuldstændigt ligegyldigt med biografen – det er filmen, det handler om.

Det er en dødsdom over biografen.

I takt med at ”hjemmebiografen” udvikler sig til små topbiografer, hvad angår lyd, billede og tilgængelighed, så er det biografens eneste berettigelse, at man vil i biografen for at få en fælles oplevelse. Det bliver biografernes død, hvis de kun skal overleve på nogle få blokbusters i stedet for at gøre det til oplevelse at gå i biografen og se film … alle slags film.

Med det nye filmforlig er der åbnet for, at der produceres en vifte af forskellige danske film med store eller små budgetter, kommercielle eller kunstneriske ambitioner. Derfor skal biograferne kende deres besøgelsestid og udvikle deres oplevelsescentre, så de ikke er afhængige af en bunke hjernedøde amerikanske popcornsfilm, men altid vil være førstevalg for en oplevelse uden for hjemmes fire vægge.

Sker det, så tror jeg på en fremtid for filmkulturen og biograferne.

Men hvis det kun handler om, at 2015 bliver et fantastisk år på grund af mængden af potentielle film, så spørger jeg: Hvad så med 2016, 2017, 2018, 2019 ...?

Selvfølgelig kommer den dag, hvor filmene bliver udsendt mere eller mindre samtidigt på alle platforme.

Café Victor kan jo heller ikke forlange, at årets julebryg ikke må udsendes i Brugsen før to måneder efter, at den kan indtages på Café Victor. Men alligevel står vi alle sammen på Victor med stor fornøjelse og betaler det tredobbelte for at hygge os med julebryggen. Vi køber ikke julebryggen i Brugsen for at drikke den derhjemme.

Hvorfor?

Fordi det er en oplevelse at stå på Café Victor. Det er det, biografen skal styrke, så er det ligegyldigt, hvad f.... de spiller i biografen. Der er nemlig altid en god film.

Så kære Kim Petersen, tro på biograferne, ikke på filmen. Den skal nok klare sig!

Vi ses i biffen!

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten