04. feb. 2015

Hvorfor vil ingen være spillefilmkonsulent?

Ansøgningfristen til stillingen som filmkonsulent er blevet forlænget. Dygtige folk, søg!
Af Regner Grasten

De nye kriterier for at blive filmkonsulent er meget krævende (se min forrige blog), måske for krævende.

Deadline for ansøgningen var 26. januar, men der er kommet så få kvalificerede ansøgninger, at man har valgt at forlænge deadline for ansøgning til de to spillefilmkonsulenter til den 12. marts.

Alene den dato er problematisk, da det forventes, at man skal starte den 1. april eller snarest derefter. Det kan betyde et totalt produktionsstop langt tid ud i fremtiden for dansk film, hvis ikke de to konsulenter er i omdrejninger meget hurtigt.

Jeg har ansøgt stillingen og kan starte i dag, men hvor mange kan det, hvis de er i job i forvejen? Der forventes, at man har en stor erfaring i branchen, og det har man kun, hvis man er ongoing.

Her på Ekko er der sået tvivl om, at jeg og andre professionelle kan blive filmkonsulenter, idet der henvises til filmloven, lov nr. 186 af 3/12/1997 Kapitel 2 § 6 Stk. 2.:

”Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter.”

Filmforliget 2010 og filmloven af 1997 har forskellige udlægninger, og man må derfor gå ud fra, at et filmforlig på nogle punkter trumfer en filmlov, da det er et flertal i folketinget, der står bag. Men det kommer jeg tilbage til senere.

Først vil jeg gøre opmærksom på, at der ikke i stillingsopslaget henvises til den paragraf i filmloven, og man må derfor forudsætte, at den ikke er væsentlig i 2015. Tværtimod lægger man vægt på filmforliget. I stillingsbetegnelsen står der under konsulentens opgaver blandt andet:

”Vurderingen, som indbefatter en afvejning af kunstneriske, økonomiske og produktionsmæssige forhold, skal ske i samklang med intentionerne i Filmloven samt Filminstituttets bindinger i kraft af filmforlig og resultatkontrakt.”

Så i ansøgningen lægger man vægt på, at der er intentioner og bindinger, hvor det sidste er det, der gælder i forhold til de folkevalgtes beslutning.

Det ville også være mærkeligt, at man i en ansøgning ikke har så væsentligt et kvalitetskrav med som kapitel 2 § 6 stk. 2, hvis det var en ”binding”. Men nu er det kun en intention. Det er heller ikke rimeligt, at man som ansøger selv skal lede efter kravene i filmloven, hvis de virkelig var et krav.

Men hvorfor er lige kapitel 2 § 6 stk. 2 blevet en intention? Forklaringen er filmforliget 2010-2014.

I Filmloven af 1997 kapitel 2 § 7 står der: ”Det Danske Filminstitut kan efter nærmere regler herom fastsat af kulturministeren i den vedtægt, der er nævnt i § 10, yde støtte med op til 60 pct. af omkostningerne til produktion af spillefilm uden forudgående konsulentbehandling.”

I stk. 2 § 10, som der henvises til, står der også:

”Kulturministeren fastsætter efter forslag fra bestyrelsen i en vedtægt nærmere regler om Det Danske Filminstituts opgaver og kan herunder bestemme, at instituttet har flere opgaver inden for filmområdet end dem, der er nævnt i § 2. I vedtægten fastsættes endvidere nærmere regler om udpegning af en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, om instituttets interne kompetencefordeling, om udpegning og sammensætning af og opgaver m.v. for de råd og det kontaktudvalg, der er nævnt i §§ 8 og 9, og om støtte til produktion uden forudgående konsulentbehandling, jf. § 7. Kulturministeren fastsætter endvidere i vedtægten efter forslag fra bestyrelsen regler om konsulentordningen.”

Med andre ord var det kulturministeriet efter forslag fra Det Danske Filminstitut, der satte reglerne for både 60/40 (nu arkedsordningen) og konsulentordningen. Men det blev ændret i forliget 2010-2014. Her står der om markedsordningens redaktionen:

”Til ordningen knyttes en redaktion bestående af repræsentanter for Det Danske Filminstitut samt et flertal af eksterne film- og markedssagkyndige repræsentanter. Kulturministeren udpeger tre eksterne medlemmer efter indstilling fra Producentforeningen, Filmdistributørerne og Danske Filminstruktører, der hver indstiller tre kandidater.”

Med andre ord besluttede et folketingsflertal uden lovændring at ændre ”intentionerne” i § 7 og § 10. Det var nu ikke Kulturministeriet, der efter henstilling fra Det Danske Filminstitut sætter reglerne for markedsordningen, men Folketinget. Markedsordningsredaktion er konsulenter og udfører konsulentarbejde med hensyn til både produktion og udvikling, og der er ingen henvisning til kapitel 2 § 6 stk.2.

Dette er yderligere blevet forstærket i det nye filmforlig 2015-2018, hvor det bliver slået fast med syvtommersøm, at der ikke er forskel på de to ordninger, hvad angår konsulentbehandling af projekter:

”Aftalekredsen lægger vægt på, at der er en fleksibilitet mellem de to støtteordninger. Begge støtteordninger skal levere sparring, rådgivning, manuskriptstøtte, udviklingsstøtte og lanceringsstøtte på forskellige platforme efter ansøgerens behov, og det skal være muligt at skifte mellem ordningerne. Det Danske Filminstitut skal over den samlede periode sikre en ligelighed i antallet af producerede film på henholdsvis konsulentordningen og markedsordningen. Aftalekredsen vil følge antallet af film og finansieringen af disse inklusiv tv-stationernes bidrag.”

På markedsordningen har man ikke haft noget problem at tilknytte folk, der har arbejdet i branchen, og jeg forventer heller ikke, at det sker i fremtiden.

For eksempel er filminstruktøren Michael Noer blevet en del af den nye markedsredaktion, og jeg mener, det er et kompetent valg af Danske Filminstruktører, der har udpeget Noer. Men han vil aldrig klare kapitel 2 § 6 stk. 2.

Alle Michael Noers fremtidige og kommende film er producerede og udlejede gennem Nordisk Film. Michael Noers producere er ansat på Nordisk Film og har produceret flere markedsordningsfilm. Jeg ser ingen problemer i det, da Michael Noer ikke vil søge markedsordningsfilm, ligesom jeg ikke vil søge konsulentfilm.

Folketinget har besluttet, at der skal være lige betingelser for både markedsordningen og konsulentordningen, og det er en klog beslutning. Hvis jeg og Michael Noer ikke kan søge så væsentlige poster som ovenstående, så vil vi på lang sigt få et problem med dansk film, for jeg er sikker på, at vi og mange andre derude gerne vil sparke røv. Men vi vil bestemt ikke opgive at være aktive, så vi hele tiden kan bidrage professionelt. Men heldigvis har politikerne løst det for os.

Så alle I dygtige folk derude: Søg!

Nyhed
29. juli 2026
En sommer fyldt med AI

Overblik: En sommer fyldt med AI

Debatten om kunstig intelligens fra kontroversielle filmaftaler til strømslugende datacentre har pulseret over sommeren, og ét spørgsmål splitter giganterne, som sidder på teknologien.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

En sommer fyldt med AI
Nyhed
29. juli 2026

Overblik: En sommer fyldt med AI

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro