Filmbranchens grædekoner lukker filmkulturen

De danske filmproducenter tager første pladsen som Danmarks bedste grædekoner. De har hældt så meget vand ud af ørerne på kontoret hos Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, at vandskaden på hans kontor er så voldsom, at New Danish Screen og Cinemateket i Filmhuset må lukke, så skaderne kan betales.

Jeg må én gang for alle igen slå fast: De danske filmproducenters økonomi er ikke blevet forringet på grund af faldende dvd-salg.

Filmproducenters økonomi er forringet, fordi filmproducenterne aldrig opdagede, hva der ramte dem med de nye tider. De har ikke kunnet omstille sig. Det er imponerende, at det er lykkedes filmproducenterne at overbevise ellers fornuftigt tænkende politikere, at filmproducenterne skal have hjælp til at pumpe deres rollatordæk, så de kan halte videre over afgrunden med forældede forretningskoncepter.

At lukke New Danish Screen vil være det samme som at sige til Novo Nordisk, at de skal lukke deres forskningsafdeling. Hvis det skete, ville Novo Nordisks aktier falde så hurtigt, at de ville gå konkurs i løbet af ti minutter. Det samme vil ske for dansk film, hvis man lukker New Danish Screen.

Det er naivt at tro, at en lowbudgetpulje vil kunne erstatte talentudvikling. Filmkonsulenterne har aldrig vist, at de kunne udvikle talenter. Det var derfor, at New Danish Screen i sin tid blev sat i søen. New Danish Screen skal helt klart have flere penge at arbejde med, så de kan pumpe endnu flere talenter af sted, så dansk film igen kan komme på banen, og det er både til markedsordningen og konsulentordningen.

Selvfølgelig skal de to ordninger, markedsordningen og konsulentordningen, have diversitet i budgetterne, så der kan laves masser af danske film. Især fordi det er blevet tyve gange lettere og billigere inden for de sidste fire år at producere film. Så det er bare med at komme i gang. Hvis grædekonerne kun kan finde ud at hælde vand ud af ørerne, så skal der nye til og hvor skal de komme fra, hvis man lukker New Danish Screen.

At lukke Cinemateket er også den sikre vej til at fjerne filmkulturen. Man skal tværtimod styrke selve filmhuset, så det bliver en tsunami af filmenergi, med filmforevisninger, udstillinger og undervisningsaktiviteter. Så Filmhuset bliver et sted hvor skoler, familier, unge, voksne høj og lav fra hele landet har som første sted, de skal besøge, når de kommer til hovedstaden. Det skal bestemt ikke stoppes af en flok desillusionerede filmproducenter eller politikere med vandskade.

Nej, kære politikere. Lav et filmforlig for folket og dem, der har viljen til at føre det ud i livet. Så kan grædekonerne hoppe i havnen. Der er vand nok.