Er dansk films succes en stangbarcadi-succes?

Lars von Triers mesterværk Antichrist skulle til Cannes, det var altafgørende for filmens succes. Så derfor inviterede Zentropa direktøren for Cannes-festivalen til København for at overtale ham, og det gjorde man så for fuld styrke. 

”Middagen for Cannes Filmfestivals direktør kostede 9.200 kr. for fem personer og ikke 60.000 kr. For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at vi samtidig betalte for en ordinær flybillet og rimeligt hotelværelse for direktør Thierry Frémaux,” skrev Zentropas chef i en pressemeddelse.

”Min foragt for filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen og hans kujonagtige adfærd giver mig opkastningsfornemmelser,” udtalte dansk films Kaptajn Haddock, Peter Aalbæk Jensen, da han smed middagsbilaget på ”spisebordet” i form af ovennævnte pressemeddelelse.

Det kan ikke kun være Ålen (det kalder vi ham i vores lille andedam), der har haft opkastningsfornemmelser. Den stakkels direktør for filmfestivalen i Cannes, Thierry Frémaux, må have været nær ørlegrænsen efter den middag. Fem flasker champagne, ti flasker vin og to flasker dessertvin plus hvad der måtte have været i barskabet ... til fem personer.

Det er tre og en halv flaske til hver plus det løse! Det er sgu imponerende. Selv en hardcore-gymnasieelev kan ikke være med der. Man må derfor antage, at det ”rimelige hotelværelse” har været på Gentofte Sygehus til udpumpning og ”den ordinære flybillet” har været et ambulancefly hjem for den stakkels Cannes-direktør.

Nu sidder et par stakkels revisorassistenter fra Det Danske Filminstituts revisorfirma og roder rundt ude på Zentropa efter flere barregninger, mens Ålen lover bank til Henrik Bo Nielsen. Så som sådan er der ikke noget nyt i den danske filmbørnehave …

Og dog.

Er det virkelig nødvendigt at drikke chefen for Cannes-festivalen under bordet for at få Lars von Triers nye film med i festivalen? Her gik man naivt og troede, at det var filmen, det handlede om, og så er det mængden af alkohol.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det har kostet af udpumpninger for at få andre danske film med på diverse filmfestivaler. Dansk film får også mere i støtte fra de europæiske fonde og filminstitutter end andre lande, så også her må der blive kævet til den store guldmedalje, når man tænker på, at selv Cannes-direktøren skal have Trier presset ned i halsen med tre-fire flasker vin og champagne.

Det er selvfølgelig helt naivt at håbe på, men skulle dansk film ikke sætte proppen i – som Tour de France-rytterne – og prøve at komme ærligt til vores internationale succes? Det er trods alt sådan, at filmkunst bliver skabt på. Så hellere fejre det, efter vi har haft succes. Det giver en bedre smag i munden.