Er Danmark klar til den store streamingkrig?

Den store streamingkrig er i gang, og nye slagsbrødre har meldt sig på banen.

WarnerMedias tjeneste HBO Max kommer på det amerikanske marked i maj med et mægtigt katalog af film og serier fra koncernens skatkammer, alt fra HBO og en masse nye serier.

Peacock fra NBCUniversal vil tilsvarende rumme alt fra Universals arkiver og indhold fra NBC. Peacock tager konsekvensen af den sorte sky over streamingmarkedet – streaming fatigue: trætheden over hele tiden at skulle tegne nye abonnementer og bruge flere penge – og vil komme i en gratis, reklamefinansieret version.

Den konkurrerende tv-kanal CBS har fusioneret med Viacom og netop meldt ud, at man tager indholdet fra den populære CBS All Access og laver en ny streamingtjeneste, der også vil have en gratis version.

Disney+ har foreløbig været en formidabel succes med 28,6 millioner abonnenter på de første tre måneder, selv om en tredjedel kommer fra en aftale med mobiloperatøren Verizon.

Og det Disney-kontrollerede Hulu har overraskende meldt ud, at man også vil gå globalt med originale serier som The Handmaid’s Tale og Castle Rock (herhjemme indtil videre distribueret af HBO Nordic).

En bizar joker har også meldt sig ind i streamingkrigen, nemlig Jeffrey Katzenbergs Quibi-koncept, der vil gå i luften globalt omkring april. Quibi står for ”quick bites”, velproducerede dramaer med kendte stjerner i afsnit på omkring ti minutter. De er redigeret i horisontalt format til fladskærme såvel som en vertikal version til smartphones.

Katzenberg mener selv, at det er den bedste idé nogensinde, og har foreløbig rejst en startkapital på 1,5 milliarder dollars, og folk som Spielberg og Kiefer Sutherland er med.

ViacomCBS gør sig klar til deres streamingtjeneste til efteråret, og Apple drysser flere tv-serier ud de kommende måneder, mens Amazon Prime Video opruster på indholdsområdet.

De skal alle kæmpe om seernes tid og penge. Hvor mange abonnenter kan de få? Er indholdet godt nok til at lokke og holde på de mange millioner nødvendige kunder? Og kan man skaffe talent nok til at producere indholdet?

Disney skal overleve krigen med det indhold, de allerede har, og stribevis af spin-offs på Star Wars og Marvel og Pixar, og synergier mellem biografhit og streaming. Apple skal lykkes med synergi mellem streaming og salg af isenkram som iPhones og AppleTV-bokse, og de gamle tv-kæmper som NBC og CBS skal overleve med alle deres utallige kendte shows og varemærker.

Netflix bliver presset. De skal blive ved med at låne penge for at holde produktionen kørende, mens de andre har masser af penge i banken. Det gælder især Apple og Amazon.

Fælles for de mægtige streamingtjenester er deres klare bevidsthed om, at slagmarken godt nok starter på det amerikanske marked, men hele verden ligger for deres fødder. Ganske sådan som Netflix har vist det med deres 167 millioner abonnenter over hele kloden.

Derfor vil kanonerne hurtigt efter den amerikanske lancering blive rettet mod markederne i Europa og resten af verden. Det vil vi også mærke i Danmark.

Vi ved nu, at Disney+ kommer til Danmark til sommer og i store dele af Europa fra 24. marts. Vi har allerede AppleTV+ og Amazon Prime Video, der kan forventes at skrue op for den lokale markedsføring i 2020.

De amerikanske streamingtjenester vil blive tilpasset vores sprogområder, og de vil blive prissat aggressivt. De vil også gå ind på hele tv-distributionsmarkedet og presse gamle forretningsmodeller – som vi ser med aftalen mellem Disney og mobiltelefonoperatøren Verizon.

I Danmark ruster de lokale spillere sig til presset udefra. Vi har set en ny streaming-app fra DR. TV 2 melder ud, at deres fremtid er streaming med TV 2 Play, Viaplay opruster med op til 40 nordiske tv-serier om året, og den lokale Discovery går mod streaming efter slagsmålet med YouSee.

De danske aktører har forstærket deres fokus på dansk indhold lavet i Danmark til danske seere og funderet i dansk kultur og danske værdier. Summen af al den danskhed er noget, som de amerikanske streaminggiganter ikke kan og vil producere. Endnu!

I Danmark oplever man fortsat uklarhed om, hvad vi politisk egentlig vil med vores public service-begreb, og vi hænger på et medieforlig, der ikke er særligt klogt i lyset af den udefrakommende trussel.

Vores største public service-institution DR er brutalt skåret ned og skal forsøge at klare sig for færre midler, mens man taler om at pålægge streamingtjenesterne produktionsforpligtelser og opkræve afgifter, der kunne puttes i kreative puljer.

Det er set i lande som Tyskland og Frankrig, men herhjemme halter vi bagefter. Og det haster, for de aggressivt kæmpende, amerikanske streamingtjenester vil underholde og tiltrække danskerne med deres mangfoldige indhold allerede i år.

Der er virkelig brug for, at den danske branche og mediepolitikerne får sammenstrikket en god plan. Og det skal ske, inden danskerne bliver ligeglade med, hvem der leverer underholdningen.