07. nov. 2024
Forhadt moms på kunstnerrettigheder på vej

Danske kunstnere mister over en kvart milliard kroner, hvis regeringen vedtager sit lovforslag om at afskaffe momsfritagelse for kunstneres rettighedsvederlag.

Foto | Claus Bülow Christensen og AI

Forhadt moms på kunstnerrettigheder på vej

Danske kunstnere mister over en kvart milliard kroner, hvis regeringen vedtager sit lovforslag.
Af Claus Bülow Christensen

Regeringen har genfremsendt et tidligere lovforslag fra 2021 om at afskaffe en fritagelse for moms på kunstnerisk arbejde opkrævet gennem forvaltningsorganisationer.

Det vil være et markant indgreb i økonomien i den danske mediebranche, da især de danske tv-distributører vil få ekstraudgifter på anslået 280 millioner kroner – en momsregning, som de danske tv-abonnenter kommer til at betale.

Når tv-pakkerne bliver dyrere, mister distributørerne kunder og penge, og det falder tilbage på kunstnerne, der får færre indtægter fra distributørerne. Kort og godt, der risikerer at forsvinde over en kvart milliard kroner til danske kunstnere.

Generelt siger den danske momslov, at kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms, altså for arbejde udført af forfattere og kunstnere, komponistvirksomhed, foredragsvirksomhed, optræden og lignende.

Dét vil der ikke blive ændret på.

Momsfritagelse for kunstnerisk virke har i Danmark været overført til de forvaltningsorganisationer, som kunstnere har ladet agere stedfortrædere for dem ved opkrævning af deres rettighedspenge på kollektiv basis såsom Koda, Gramex og Copydan.

Denne momsfritagelse har vi haft i Danmark siden 1978, men Skatteministeriet har siden 2021 løbende argumenteret for, at vi i Danmark bliver nødt til at tilrette vores momssystem efter EU-regler. Begrundelsen fra Skatteministeriet har blandt andet været, at denne praksis strider mod en EU-dom i Rumænien mod rettighedsforvaltere.

Rationalet er også, at forvaltningsorganisationerne – selv om de i deres natur drives på non-profitbasis – reelt driver virksomhed, der hører under momsloven.

Derfor blev der i efteråret 2021 fremsat lovforslag om at ophæve denne momsfritagelse ved rettighedsforvaltning, men forslaget mistede sit politiske flertal og blev til sidst taget af bordet i maj 2022. Det skyldtes, at der blev sået tvivl om Skatteministeriets fortolkning af EU-kravene.

Skatteministeriet har holdt fast i sin fortolkning, men politikerne lyttede åbenbart til den vrede branches protester og droppede forslaget.

Der var generelt gennem 2022 debatindlæg med protester og opråb hele vejen rundt – fra Producentforeningen, danske kunstnerforbund og Danske Mediedistributører (der har YouSee som medlem), og der blev brugt ord som ”usolidarisk” og ”politisk sjusk”.

Men nu er den gal igen.

Onsdag 6. november fremsatte skatteminister Rasmus Stoklund forslag til lov om ændring af momsloven i en lovtekst, der strutter af selvsikkerhed og handlekraft. Man konstaterer tørt, at der allerede har været en høringsrunde i september 2021, så branchen bliver ikke hørt igen. Man må formode, at lovforslaget fremsættes efter, at man på forhånd har sikret sig flertal.

Afskaffelsen af denne momsfritagelse for kunstnerisk virke, opkrævet gennem forvaltningsorganisationer (den såkaldte kunstnermoms) anslår Skatteministeriet vil give et provenu på omkring 230 millioner kroner.

Da forslaget første gang blev fremført 2021, var provenuet tiltænkt som et bidrag til at finansiere leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte kriminelle, hvilket ikke overraskende skabte bestyrtelse i den danske mediebranche.

Protesterne mod denne særprægede kobling mellem fængsler og kultur var formentlig medvirkende årsag til, at forslaget blev taget af bordet.

Indførslen af at fjerne denne momsfritagelse på forvaltning af kunstnerrettigheder kommer på et virkeligt uheldigt tidspunkt, hvor Copydan og Nuuday (YouSee) er låst fast i en ulykkelig konflikt om rettighedsafregning i fremtiden. Nuuday siger, at de i fremtiden kun har råd til at betale et langt mindre beløb, og det kan ende med et tab på 700 millioner kroner.

Dertil kommer tabet af den foreslåede afskaffelse af momsfritagelsen, og dermed risikerer branchen at miste over en milliard kroner de kommende år.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten